SlægtenNyrop

184

Bilag.

Sollicitanterne , indtil Guds og Kongens Naade faar lóeszkyndet ham af det tall og dim itteret ham med it eged Kald og brød. Men da hand, som een fattig Mand har fast ingen Venner, haver hand self giort mig forslag om til Ed. Hoyærv. at gióre hans beste recommendation. Dersom ieg vidste noget mindste imod ham, ville ieg sandelig taged i betenchning at skrive for ham; Men da han har lagt sin tid meget vel an, er hengiven til stu­ deringer, er gansche lochelig paa een Prædiche-Stoel, er ærlig i sin om- giengelse, er færdig i sin pen og, Kortelig, svarer till alt det goede, som Kand esches af it honet Menniske; altsaa ville Ed. Hoyærværdighed til­ lade mig at bede for ham, Det motte behage Ed. Hoyærv. at tage sig hans Velfærd an til beste befordring, thi hand fortienner det og er værd ald den employe, som hand ambierer (?), da Ed. Hoyærv. i eet og andet skal finde Sig fornóyet ved hans opfóer og condaite. Naar ieg nu seenere vil skrive for nogen, om ieg maa leve, maa det være for min egen Son, som, vil Gud, til Sommeren skal gaae til Acade- miet og der underkaste Sig de Hoye Herrers exam ina og fornemmeligst vil hænge af Ed. Hoyærværdigheds goede Patrocinio. I det ofrige Vil ieg slutte med det samme, som ieg haver begyndt, tilonschende Ed. Hoy- ærværdighed eet Velsignet nyt aar med mange fleere effterfølgende i ald prosperité at fremdrage og fuldende. Med stedse lienlevende

Eders Hoyærværdigheds tienstærbødigste og oprig­ tige tienere Christopher Nyrop.

Christianssand

d. 4. Jan. 1732.

Udskrift: Velædle og Hoyærværdige Hr. Professor Hans Gram a Kiohenhaun.

Hoyædle og Wellbaarne Hr. Justitz Raad og Professor hoystærede fornemme Ven!

For Deris Velbr. meget ærede tacher allerærbødigst; hvormed De legger for dagen deris affection for min Son, som ieg beder maa ved­ holde, og at Deris Velbr. ville see paa hans opfoer som een kiær fader paa sin Sons og viise ham paa den rette vey til viisdom og forstand, med den rette fundament, hvorfor De vil hente lonnen hos Gud. Ieg hafde givid ham ordre til at præsentere D. Welbr. een liden festepenge paa haanden, men ugierne har mot fornemme, at De ej har villet mod­ tage det, som sandelig har meget stødt mig. Dersom Deris Welbr. var uxoratus, Kunde ieg faae leylighed i andre maader at redressere det; Men nu beder ieg, De ej vil fortryde paa, at ieg paa njre har tillagt ham ordre ved dette breves leverelse at igientage sin l ste præsent, og at de ej vil forsmaae det. Det gior ham dog dismeere dristig at aabne sit hierte