SlægtenNyrop

Løbenumer 36. 33 som baade i og uden fo r Kirken. Vi kunne se det af det Stykke, der er bevaret af hans Dagbog, og som gaar fra den 23. Maj 1793 til 4. J a n u a r 1795. Han giver h e r korte objektive Med­ delelser om sine P ræd ikener, sine Katekisationer, sin Konfir­ mations-Undervisning, sine Besøg hos Syge og Enke r o. s. fr. Det er han s andet og tredje Aar som Præst i Glostrup, der herved belyses, og det h a r sin Interesse at se, at han sikkert paa forskjellig Maade h a r grebet refo rm erende ind her. Han er ikke tilfreds med, at F adde rne unde r Daaben blive siddende i Kirke­ stolene, og det er da sikkert en Sejer for ham , naa r han den 26. J a n u a r 1794 sk river: »Fadderne ved Daaben gik idag ud af Stolene«. Han giver sig ogsaa ikast med den liele Menigheds Maade at være paa. Den 1. J an u a r 1794 skriver h a n : »De Unge især viste i K irken ikke Andagt, og ved Begyndelsen af Psalmen »Guds Godhed ville vi prise« ligesom ilede [dej ud af Bede- huset. Det gjorde mig ondt«. Og Søndagen efter gaar han derfo r strax efter sin P ræd iken »til de Unge for at hede dem om Stilhed og Sabats Agtsomhed«, hvilket efter hans Mening lyk­ kedes for ham , den 16. F eb ru a r s. A. no terer han : »De unge viste ret Sabats-Stilhed idag, og uagtet det var koldt, gik Ingen af K irken, for Bon og Lovsang va r endt«. Dernæst var der Menighedens efter hans Mening for sparsomme Kirkegang, og den 15. Jun i 1794 fik hans Misnoje herm ed Ord i Kirken; han sk river: »Uden at forelæse hverken Evangelium eller Epistel talede [jeg] om Menighedens Forsømmelse i at søge Kirke og Bedehuset, med Opmun tring og Advarsel. Det var mig tungt at gaa dertil. Give Gud, at det maatte have paa nogen Maade god Ind tryk , god Virkning«. Strax og afg jorende h a r dette dog næppe hjulpet. Endnu to Gange oplyser han i Dagbogen, at der kun var faa i Kir­ ken, den 27. Ju li og 21. December 1794; den sidstnævnte.Søn­ dag præd ikede h an dog ikke selv, men en teologisk Kandidat istedenfor ham . Fo rhaaben tlig er det dog blevet bedre i Frem ­ tiden, hele han s V irksomhed fortjente det, og det saa meget mere som han efter Biskop Balles Visitats-Optegnelser prædi- 3