SlægtenNyrop

Løbenumer 36. 35 efterat have sagt et p a r Ord af Frygt for at blive heftig og ind tæ nd t af Vrede«. Desuagtet h a r han ganske sikkert faaet Noget ud ogsaa af Skolevæsenet, ti for det havde han, ikke m indst efter Dagbogsoptegnelserne, en ganske særlig Interesse, han a ibe jdede m ed den storste Iver for Borneundervisningen. Den sidste Optegnelse er im idlertid meget mere end ob­ jektiv, den givei en interessant, hojst subjektiv Oplysning 0111 Nedskriveren . Den viser, at han havde en heftig, ivrig Natur, som han paa hedste Maade søgte at ave. Men altid lykkedes dette ham ikke. Da han den 9. J an u a r 1794 læste med Kon- fnm and e rn e , blev han , som han skriver, »uvillig, ret opbragt over Pede r Hansens letsindige Fo rho ld under den alvorligste Underviisning, saa jeg endog med Haanden slog denne paa Ø ret; dette e r h e r endnu engang skeet i Avedøre Skole; efter Paam indelse og Fo rm an ing endte det med utilfreds Sind.« Med et i Virkeligheden blødt og kjærligt Gemyt forenede han en heftig, impu lsiv N atu r, der uimodstaaelig drev ham frem, saaledes som det kan ses, da han i 1795 indgik sit andet Ægteskab, halvandet Aar efter hans første Hustrus Død. Det lortælles, at da han hø rte en fynsk P ræstedatter omtale paa en saadan Maade, at hans Interesse for hende vaktes — hun va r m un te r, begavet i forskjellige Retninger og huslig — rejste han til hendes Hjemsted, hvo r han — hurtig friede. Et saa- dan t F rie ri kom , som natu rlig t er, hende og hendes Familie noget pludseligt, F rie ren var dem ubekjendt, men saa blev de r skrevet til Biskop Balle, og fra ham kom der et saadant Svar, at Alt hu rtig t kom i Orden. Havde Pasto r Nyrop, skal han have skrevet, begjæ ret en a f m ine Døtre, vilde jeg ikke have betænk t mig paa at modtage ham som Svigerson. Saa blev Pa sto r Nyrop den 23. Oktober 1795 (i Viby Kirke paa Fyn) viet til Cath rine E lisabeth Magdalene Heilmann, Datter af den i L itte ra tu ren bekjendte Præst i Kjerteminde Johan E rn st Heilm ann . Vielsen foregik i Viby, Kjertemindes nord­ lige Nabosogn, vel fordi Jom fru Heilmann i liere Aar havde styret Huset paa Gaarden Brolykke, der laa i Sognet, sidst for