SlægtenNyrop

Løbenumer 59. 71 Bo rn endnu Bo rnene fra Konsul A. C. Husteds Hjem i Ring- kjøbing og fra P rop rie tæ r B ruhns Hjem paa Rybjerg i det nærliggende Velling Sogn. Der va r Liv og Rore i Præstegaar- den paa Holmsland. Som det h e ra f vil ses, va r det ikke alene den F jordske Slægt, de r hu rtig t sluttede sig til P asto r Nyrop, til ham og hans, Andre gjorde det Samme, og særlig skal da h e r næ vne sen af Sog­ nets Bønder, Storbonden Morten Yeilgaard. Han var E je r af den H erregaard — Søgaard hed den — der tidligere havde været den herskende E jendom paa Holm sland, han havde kjøbt og væ­ sentlig udskiftet den. Men foruden Landb ruger va r han tillige Hestehand ler, og det va r i denne hans Egenskab, at Pastor Nyrop strax efter sin Ankomst kom i Forb indelse med ham . Præ sten skulde til den Besætning, han m aatte anskaffe sig, have et P a r Heste, og da h an derom henvend te sig til Morten Vejlgaard, g jo rde han det paa en saadan Maade, at han helt vand t ham . Vejlgaard vilde dog ikke sælge Præsten nogle af sine Heste, m en ikke længe efter kom han med et P a r gode Heste, som h an havde kjøb t for en rigtig billig Pris. Han vilde heller kjøhe billigt af en Anden end sælge dyrt af sine egne til Præ sten , de r havde vist ham Tillid. I det Hele slut­ tede Holm slands Menighed sig tæt om den nye Præst, men han sparede sig heller ikke i dens Tjeneste. Der va r nu Folkene, der boede paa den udstrak te Holmslands Klit og havde en saa lang og besværlig Kirkevej. Pasto r Nyrop er den første Præst, der holdt Gudstjeneste paa Klitten i en Gaard dér, og han arbejdede for, at der skulde opføres et eget Guds­ hus paa den. Han fik et Møde i Stand hos Sognefogden i Sønder Lyng vig i den Anledning, m en den jyske Sej hed faldt ikke for et første Angreb. Havde m an hidtil kunne t klare sig uden nogen Kirke i Klitten, kunde m an det vel ogsaa i F rem ­ tiden. Præstens Forslag blev ikke vedtaget, men derfor op­ gav Pasto r Nyrop ikke Tanken , han vedblev at arbejde for Sagens Virkeliggjorelse, selv efter at han var flyttet fra Holms­ land. Det va r ham derfor en stor Glæde, da der i Sommeren