SlægtenNyrop

Løbenumer 60. 81 Tid levede som en sna rt 80aarig Mand i K jøbenhavn, hvorfra h an m eddelte sine Raad skriftligt. Distriktslæge Nyrop skaf­ fede sig et P a r af hans Breve angaaende den nævnte Patient, og efterat have g jo rt sig bek jend t med dem indsendte han dem i hastig Vrede til Sundhedskollegiet, hvad der havde til Følge, at den gam le Homøopat for fjerde Gang begaaet Kvak- salveri blev dom t til to Aars Forbed ringshusarbejde (Højeste­ retsdom af 11. J a n u a r 1844), en Straf, der dog ved kongelig Resolution blev fo rand ret til en Bøde. Selvfølgelig undlod Hom øopaten ikke at bebrejde den jyske P roku ra to r, at han havde ud leveret de paag jæ ldende Breve, men nu kom det op, at denne ingen Anelse havde om det Hele; det var hans Hu­ stru , de r ham uafvidende havde ud laan t Brevene, endda kun til personligt Brug og for nogle faa Dage. I den Anledning ind rykkede P roku ra to ren , Calundann hed han , et skarp t An­ greb paa Nyrop i Randers Avis (27. Dcbr. 1843) og Viborg Stiftstidende (30. Dcbr.), og nu udviklede der sig en hidsig Avisstrid, i hvilken endnu ogsaa Aalborg Stiftstidende tog Del, ikke at tale om at Sagen blev refereret i f. Ex. Fyns Stifts­ tidende og endogsaa satte Spor i K jøbenhavnsposten. Den gik med and re Ord L andet over. Calundann angreb hvast, Nyrop svarede ikke m ind re hvast, og forskjellige Andre blandedes efterhaanden med ind i Striden. Da saaledes et i Banders Avis (23. Jan. 1844) og i Viborg Stifts­ tidende (30. Jan.) ind rykke t Stykke, der va r underskrevet »sine ira et studio«, forsvarede Nyrop, kom Indsenderen , K jøbmand Niels E ttrup , F o rm and for Borgerrepræ sen tan tskabet i Nykjø- bing, i personlig Strid med Redak tøren af Viborg-Avisen H.Wis- sing. Det er forøvrigt væ rd at lægge Mærke til, at Nyrop i det indsend te Stykke kaldes en »duelig, retsindig, heftig og pirrelig, [men] ubestikkelig, uegennyttig og godgjorende« Mand og Læge. Hvem der ogsaa tog ham i Forsvar, var hans Fy- sikus Dr. J. G. L ind i Viborg, h an erklærede, at Distriktslægen ved at angive H. C. Lunds ulovlige Praxis havde hand let »lige­ frem efter sin In struk tions Bydende«. Men derfor faldt Stem