RoforeningenKvik_1866-1916

97 gjorde, at man snart lærte at holde af »Kvik« og føle sig hjemme der. Der var i de Aar en Del muntre Fyre dernede, Folk, hvoraf de fleste nu desværre sjældent ses i Baadehuset. For* uden Emil Rasmussen og hans Broder Martinius husker jeg blandt de mere fremtrædende C. B T o x , Lundbeck, Sonne, Broe, Wilh. Hansen, Gaugin, Peter Ottosen og Brødrene Einar og Aage Andersen. De kunde finde paa mange Ting. Jeg husker en bælgmørk August*Aften (det var, før man havde tænkt paa at snyde Belysningsvæsenet med »Sommertiden«); vi var paa en Fællestur til Charlottenlund, hvor jeg forøvrigt

Kaproningen, Svendborg 1908. »Kvik« Nr. 2

havde maattet give Kaffe til hele mit Hold, fordi jeg, der roede 2 .*Aaren i Baaden, havde undladt at raabe: »Hurra for det lille hvide Hus«, da vi passerede et lille mørkt Træskur et Sted ved Svanemøllebugtens Kyst. Jeg kendte selvfølgelig intet til denne mystiske Mærkværdighed, da det var første Gang, jeg var roende til »Lunden«, men maatte jo bøje mig for den uskrevne, men ubønhørlige Lov om Kaffen. Ude hos Guldager havde vi spist vore medbragte Klodser og sunget den den Gang traditionelle: »Hva’ var det, du sa e? Sa e du Bøf med Løg?« Saa kom vi hjem, gravmørkt var det; gamle »Been« var forlængst skoddet over til Havnemolen og var skoddet tilbage igen, og nu var han formodentlig paa Vej hjem til Nattesøvnen, det mente vi da, og vi saa heller ikke