RoforeningenKvik_1866-1916

1 0 1 Holdene i Land til Hest eller paa Cykle; i det hele taget fik man Indtrykket af en ganske usædvanlig Energiudfoldelse for Rosportens Fremme, men i og for sig er det vel ikke mere, end man kan vente sig paa dette Arnestedet for al Roning, og alligevel, man studser, naar man ser, hvor optaget hele det store Publikum derovre er af Rosporten; som Eksempel skal jeg nævne, at en af Lærerne paa det Kursus, jeg besøgte, anvendte to Timer paa at fortælle os om Oxford—Cambridge Roningen, og ikke blot om sammes Historie, men ogsaa om de Hold, der det Aar skulde ro, om Holdenes forskellige Stil og Chancer. Eftersommeren 1911 rejste jeg tilbage her til København, og da jeg skulde blive her, var det selvfølgelig en af mine første Tanker at søge en Roklub, men hvilken? Det var svært at vælge, da her jo er mange store og udmærkede Klubber, dog jeg kom til at erindre en Kaproning i Svendborg, hvor der i Dagene efter blev talt meget om de forskellige køben* havnske Klubber, der havde gæstet Svendborg, og jeg huskede særlig den gode Omtale, Roforeningen »Kvik« fik, ikke just for dens Sejr (den kom nemlig sidst ind), men fordi Roerne trods Nederlaget havde tiltrukket sig alles Opmærksomhed ved en overmaade elskværdig og net Optræden, og for at gaa efter det gamle Ord: »Sig mig, hvem Du omgaas, og jeg skal sige Dig, hvem Du er«, valgte jeg »Kvik«, hvor jeg blev Medlem den 1 . August 1 9 1 1 . At komme nærmere ind paa, hvorledes Tiden er gaaet for mig som Medlem af »Kvik«, tror jeg vil blive for vidtløftigt, jeg skal derfor hellere kortelig omtale nogle af de Personer, der har bidraget deres til, at min og mange andres Interesse for »Kvik« er blevet saa stor, som den er. I Efteraaret 1 9 1 1 , da jeg blev Medlem af »Kvik«, var det Herr K. Køster, der var Formand, og jeg fik det Indtryk for Resten straks, da jeg meldte mig ind hos samme, at han var en af de rigtig gamle »Kvikkere«, en af dem, der har gjort et virkeligt stort Arbejde for Foreningen, og som vi Unge bør se hen til med Respekt, men desværre opdager vi Unge ofte for sent, hvad der virkelig har Værdi; vi mangler for ofte Selvkritik. Da Foraaret 1 91 2 kom, var jeg med til den aarlige Rensel*