RoforeningenKvik_1866-1916

59 ' Robaner, og det var kun det rolige Fjæs af vor behjertede Styrmand og hans stadige oplivende Tilraab og udmærkede Styring, saa Søerne blev afparerede, der fik os til en god Fjerdingvej med højtidelig Alvor at ro væk for at naa det forjættede Land. Men vort ærlige Arbejde blev ikke tik strækkelig paaskønnet fra oven af, Stormen tog til i Styrke, * og den spinkle Baad undgik kun med Nød Søerne, der var vanskelige at se i det tiltagende Mørke, indtil der endelig var en modig Mand, jeg tror, det var Pligten, som løste sin og, som jeg er vis paa, hele Besætningens bundne Tanke, ved ganske imod »Kvik«s Traditioner at tilraabe Styrmanden et »Vend om«, som han gennem Stormen maa have hørt og akcepteret, thi straks blev der under de vanskeligste Forhold foretaget den nydeligste Stævnvending, og efter endnu en Times drøj Roning naaede vi i god Behold ind i Hveens Sydhavn, hvorfra en Sejlbaad førte hele Besætningen i det forrygende Vejr over til Skodsborg som druknede, forkomne Mus. Herfra gik det i Løb til Bellevue, og saa i Charabanc til Engelbrechts Badeanstalt, over Plankeværket, Omklædning og hjem Kl. 2^2 Nat til en kærkommen Søvn oven paa Dagens Strabadser for næste Dag at kunne gaa til vor dag* lige Dont med friske, foryngede Kræfter. Den paafølgende Søndag blev Baaden sejlet hjem til København i uskadt Stand. Dette er et af de Minder fra de herlige Roaar i »Kvik«, som særlig har præget sig i min Erindring, vel ikke ualmim delig i »Kvik«s lange, daadrige Historie, men vidnende om, hvilken Betydning et godt sammenroet Mandskab under en dygtig Styrmands Ledelse har for den enkelte som for hele Foreningen. H. C. V. Pligt.