RoforeningenKvik_1866-1916

85 Indbydernes Side. Jeg tror nok, at Spiren til min senere absolute Forkærlighed for Jyden maa være lagt allerede den Gang. Straks ved Landgangsbroen var der, hvad en af os døbte »Folkejubel« stor Modtagelse af en Mængde rød* og blaastribede Medlemmer af Aalborg*Klubben foruden tal* rige Nysgerrige. »Admiralen« og »Assessoren« repræsente* rede os med megen Værdighed. Det var ved denne Lejlighed, at en lokal Roer præsenterede sig for »Assessoren« og meget hurtig betroede ham, at skønt han kun var 25 Aar, var han allerede Prokurist eller noget andet betydeligt, hvortil »Asses* soren« svarede, at det var ikke saa meget, for skønt han selv kun var 27 Aar, var han dog »Assessor« — og Manden slugte den uden at blinke. Der begyndte nu en Forestilling af den anden Verden. »Admiralen« havde afslaaet de gæstfri Tilbud om privat Ind* kvartering, og hele Mandskabet blev indkvarteret paa »Phønix« for at han kunde have os under sine Vinger hele Tiden. (»Kvik« maa øjensynlig have været meget velhavende den Gang!) Fra Hotellet drog vi et Par Gange daglig, iført Rotøj, til Havnen og trænede, og naar vi var færdige, løb vi gennem Gaderne igen til Hotellet. Noget saadant var aldrig set før, og vi vakte en forstaaelig Opsigt, naar vi kom travende, ledsaget af vor Træners høje Skikkelse, hvorpaa var anbragt de blaa og hvide Farver saa mange Steder som muligt, saasom paa Benklæderne, Flippen m. m. Alle var vi fuldblods Københavnere og følte os selvfølgelig meget over* beviste om, at vi nok skulde klø Jyderne, omend vi efter et Par Ture havde opdaget, at Limfjorden havde en højst ube* hagelig og lumsk Strøm. Samtidig havde vi taget vore Mod* standere i Øjesyn og fandt dem egentlig lidt vel stærke, men vi stolede paa vor gode Sammenroning, vor forgudede Styr* mand og vore Modstanderes kortvarige Uddannelse. Saa kom Søndagen da endelig, og der var samlet en mæg* tig Tilskuermængde. Efter et Par lokale og specielt jyske Løb kom Turen til os. Ved Lodtrækningen kom vi til at ligge yderst. Startskuddet gik, og vi masede paa. Men vor Rædsel var enorm, da vi opdagede, at vi ikke kunde løbe fra Jyderne, der holdt sig ved Siden af og maaske endog foran os. Tak Skæbne — det var en net Skandale! Hei