RoforeningenKvik_1866-1916

87 Efter Ankomsten til København atter »Folkejubel«, denne Gang af vore egne; kort efter startede vi atter et Par Gange med godt Resultat, og saa opløstes Holdet totalt — 1 gik til Chicago og 3 til Buenos, medens jeg blev tilbage i det gamle Land. Saa var den Saison forbi. Maaske havde vi brugt mere Tid til vor kære Sport, end det kunde forsvares, og maaske kunde vi i den Tid have erhvervet mange Kundskaber, der vilde være os til mere reel Nytte i Livet. Men alligevel, — Haanden paa Hjertet, gamle Kammerater, — hvis nogen af Jer læser disse Linier, saa tror jeg dog ingen af Jer vilde have Mindet om den svundne, friske og muntre Tid strøget af Jeres Erindring! Ja, kære Køste r, mere kan jeg ikke og mere har Du vist* nok heller ikke Brug for. Kolding, i August 1916. Din hengivne WILLE. Til nogle af mine bedste og gladeste Minder i »Kvik« hører ubestridt de to Ture paa Roskilde* og Isefjorden, af hvilke jeg efter 2 6 Aars Forløb skal søge at genkalde i min Erindring den første, som vi foretog i Pinsen vistnok 1 8 9 0 . Jeg tror nok, at »Frits« var Fader til Ideen til den første Tur, som udgik fra Roskilde. Naar jeg sidder her i min Stue og lader alle de kære gamle Ansigter passere Revue, saa er det som selve Ungdommen og Glæden drager forbi og vækker Erindringer om et godt og trofast Kammeratskab, som jo heldigvis, i hvert Fald i min Tid, hørte hjemme i »Kvik«, og som var en absolut Betingelse for at kunne trives i Foreningen: Alle I kære gamle Svende, som jeg dengang færdedes sammen med, og som jeg efterhaanden lærte at holde af, Tak! for alle de Glæder, I gav mig Andel i, og som I delte sammen med mig. Tak! for ethvert glad og friskt Minde. Naa! det var Turen, vi skulde tilbage til. Ideen var som sagt vistnok »Frits«s, og efter megen Drøftelse frem og tik