RoforeningenKvik_1866-1916

93 og nu havde vi Københavns Taarne som direkte Maal. Det blev dog en drøj Tur; Gang paa Gang var Søvnen ved at tage Magten fra os, og særlig slemt var det for Styrmanden. Vi maatte derfor stadig skifte denne Post, og den styrende maatte anbringes med Styrelinerne i Bunden af Baaden for ikke at risikere at falde udenbords, naar Søvnigheden tog Overhaand. — Omsider, Kl. 7 V2 Morgen, naaede vi Lyst* baadehavnen, et koldt Styrtebad gjorde god Virkning, og præcis Kl. 8 var vi paa Kontoret. Dog Arbejde blev der ikke meget af, hvert Øjeblik faldt Hovedet ned paa Brystet, og det var jo egentlig ikke saa underligt efter i et Døgn ingen Søvn at have faaet, sultet, soldet og roet c. 85 Kilometer; men — trods alt — det var en h e rlig Tur. J. SONNE? HANSEN . Min Periode i »Kvik« - Aarene 1 8 9 2 , 93 og 9 4 - staar for mig som en af de minderigeste i min Ungdom. Det var ikke glimrende Resultater paa Kaproningsbanen, som prægede Livet i Foreningen i disse Aar kanske snarere det modsatte. Med Flytningen fra Badeanstalten var Besvær? lighederne begyndt. Jeg maa dog tilstaa, at jeg den Gang ikke fuldt ud opfattede disse Besværligheder — tvertimod — jeg syntes, at alt var storartet, ligefra det højtidelige Øjeblik, da »Frits« bestemte, at jeg skulde betroes med »Pligten« i »Never mind«s fine Hold, og indtil vi efter Baadehusets Nedrivning — befandt os med Baadene og det hele i den frie Luft ude paa Molen, hvor den eneste Beskyttelse bestod i de tomme Cementsække, hvormed vi efter endt Roning til? dækkede vore Fartøjer. I disse Omgivelser residerede jeg som velbestaltet Mate? rialforvalter, en Stilling, hvis Betydning og Ansvar jeg var mig fuldt bevidst. Naar der under disse Forhold »intet gik i Stykker«, naar denne Overgangsperiode forløb saa forholdsvis let, som den gjorde, saa beroede det i høj Grad paa »de gamle Medlem? mer«s usvækkede Interesse og Hengivenhed for »Kvik«, de

Made with