VognmændenesLaugForeninger_1478-1901

118

Reglementet udtaler endvidere i 4. Afsnit om Bræddevogne „at Politidirektøren be stemmer med Magistratens Samtykke, hvor det kan tillades Vognmændene at tage Holdeplads med B rædde ­ vogne til Besørgelse af Godsbefordring, og be stemmer nærmere Reglerne for deres Fo rde ling mellem Vognmændene og deres Benyttelse i det He le .“ Ved denne Bestemmelse bortfaldt suc­ cessivt de tidligere Ho ldeplad ser ved Gammelstrand. løvrigt medførte det ny Reglement en stadig Brevvexling med Politidirektøren og med Magistraten ang a a ende Ho ld ep lad ­ serne og disses Fordeling. Und e r 27de April 1870 havde Bestyrelsen and rage t Sous- kommand an ten i Kjøbenhavn om, at Fo ren ingen maatte benytte den indenfor Hovedvolden beliggende ubrolagte P lad s tilvenstre af Østerpo rts Pa ssage til Holdeplads for Kjøretøjer for at befordre Publikum til Skoven. Sou skommandan ten , daværende Oberst C. W o l l e , gav betingelsesvis den ønskede Tilladelse, dog kun for T id srummet fra 1ste Maj til 30te Juni 1870, da K jøbenhavns Fæstn ingsvæ rker fra 1ste Juli 1870 overleveredes til Kommunen, der dog senere forlængede Tilladelsen til 1ste Ok tobe r og efter fornyet Korrespondance overlod Pladsen til Fo ren ingen „indtil v id e re “ mod en aarlig Kjendelse til Stadens Kasse af 20 Rdlr. Da det voldte Vognmændene betydelig Gene og Tidsspilde, at Politiet stadig forlangte Attest fra Den kongelige Veterinær­ skole om, at en Hest var tjenlig til Brug eller ikke, og ikke vilde lade sig nøje med en Attest fra en autoriseret Dyrlæge, tilskrev Bestyrelsen under 26. April 1870 Justitsministeriet herom. Mini­ steriet svarer imidlertid, at det ikke finder Anledning til at p a a ­ byde nogen Fo rand ring i den hidtil af K jøbenhavns Politi fulgte F remgang sma ade . Under Henvisning til Kjørselsreglementet af 1869 havde Politi­ direktøren bl. a. forment Droskeejerne at benytte Droskerne i privat Ø jemed (for Hjemmebestillinger), saaledes at Nummeret dækkedes med en Plade og Kusken iførtes alm. Paaklædning. Politidirektøren hævdede nemlig, at en Droske, der én Gang var godkjend t af Politiet som anvendelig til Befordring, kun maatte anvendes til Droskekjørsel. Heraf fulgte altsaa, at hvis en Droske- ejer ønskede at paatage sig Skovkjørsel, Ligvognskjørsel eller deslige, maatte han saaledes have to Sæt Kjøretøjer. Da H e n ­ vendelse til Politidirektøren i denne Sag intet frugtede, og der