VognmændenesLaugForeninger_1478-1901

6

42. Och skulle de ingen hemmelig bebundn ing hafue under dem sielfue oc ey nogle sager af at rette mod byens privilegia, oc huor de icke ville holde forscrefne artickle oc skraaen ved magt, da ville vi borgemester oc raa$ skicke andre der till, som skall giøre i vognmænds stedt. Wille vi borgemester oc raad altid hafue fuldt magt denne skraa at forbedre, til at sette oc af at sette efter aarens leylighed, som os tyckis nytteligt at vere oc laugsbrødre gafnligt kand vere. Till vidnisbiurd herom lade vi henge woris byes indsegell till en stadfestelse neden for denne skraa, som gifutt er aar, dag oc sted, som forescrefuit e r.“ Som det af de første Laugsartikler fremgaar, var det dengang endnu Katolicismens Sprog, der taltes i Danmark. I højtidelige Vendinger proklameres Sanct Peter til Laugets Patron, Vogn- mændene opfordres til flittelig at afholde Sjælemesser for Alteret i Set. Petri Kirke, og deres officielle Festdage, paa hvilke „alle sødsken skulde søge adell drick oc selskaff“, fastsættes til den Dag, der bar Patronens Navn, samt til Fastelavn og Pinse. løvrigt giver Skraaen med alle dens Detailbebestemmelser et ret godt Billede af Vognmændenes daglige Liv for over 400 Aar siden, deres Færden og Virksomhed paa Gader og Stræder, i Laugshus og i selskabelig Omgang, deres Forhold overfor Tyende o. s. v. Medlemmernes Pligter med Hensyn til at besørge Kongens Æ g te r og Dagrenovationens B o rtfø rs e l præciseres nærmere, og for anden offentlig Kjørsel fastsættes en nem lille P ris k u ra n t. Laugsforfat- ningen er med Undtagelse af den Smule Indflydelse, Magistraten har paa Styrelsens Sammensætning, ret souverain, idet bl. a. Korporationen synes at være Herre over, hvem og hvem ikke den vil have ind i Næringen. Den 1. Oktober 1543 udsteder Magistraten følgende Tillæg til Laugsskraaen: „Anno 1543 mandagen nest efter sancti Michelsdag hafue vi borgemestere oc raadmend nu paa det ny samtycht oc vilget, at disse tuende efterskrefne friheder skulle indskrifuis udi vogn- mend deris skraa oc holde den till forbedring. Første artichel er, at her efter skulle alle vognmend, som ere vdi vognmand laug, vere fri for grøffte pendinge. Den anden artichel er, at alle vognmend skulle vere fri for rytter oc lands- knegte hold, vden det skeer at staden besueris med it stort tall