VognmændenesLaugForeninger_1478-1901

7 krigs folch, at det da fornøden er, da skulde de holde, naar borgemester och raad lader tilsige. Her imod disse tuende friheder skulle alle vognmend paa deris egen bekostning holde alle de damme vedlige og ved magt her uden for staden paa "begge ende, som er den dam ved st. Jørgen, Pebling dam oc uden for Østerport, naar den dam blifuer ferdig giort, oc en god vey ofuer den onde bech ved sancte Jør­ gen. Dernest skulle de rense oc bortføre aff Gammel torff oc ved sancte Peders kirche port saa tit oc offte, som behoff giøris, dog skulle staden lade det til sammen feye, som her till dags skeet er. Sammeledis skulle de oc rense oc bortføre fra alle stadt- sens skarnkister ved Stranden, saa offte som behof giøris, dog at staden lader det opkaste, som her til giort er. Det sidste at de hertil skulle lade sig finde vuillig i kongens oc stadtzens werff, -natt oc dag naar tilsigis, som villige oc lydige vndersatte, borge- mestere oc raad hafue altid magt, de forscrefne med alle andre article udi denne skraa at formindske oc formere efter stadtzens, laugsens och tidsens leylighed.“ Naar undtages foranstaaende Tillæg, sker der ingen nævne­ værdig Forandring i de gamle Laugsbestemmelser før 1610, altsaa 132 Aar efter den første Laugsskraa. Hvad vilde vel Nutidens Vognmænd sige, hvis de skulde vente saa længe paa Lejlighed til at foretage Ænd ringe r i deres Love? Den nye Skraa, der under 21. Juni 1610 ser Dagens Lys, er saalydende: „Wij borgemestere och raadmend vdi Kiøbenhaffn giøre witter- ligt, at efftersom wognmendene her i byen nogle aars thid imoed deris laugs gamle beskreffne schick och brugh icke haffuer alle- niste holden stoer w-ordningh imellem dennem sielffuer indbyrdis, men och wærit wuillige for menigheden at age och offte, naar nogen deris thieniste behøffuede, haffue de saauel som deris thi- enere tagit wbillige pendinge till wognleye, fast mere end de forthiene kunde. Och effterat saadant nogre gange er bleffuen beklagit, haffuer deris oldermand sigh vndskyldt, at hand ingen richtige ordningh imellem dennom holde kunde, fordi bønder och landfarer, som ingen kongelighe eller byes thynge med dennom vdstaae, vdi aarepis beste beleiligh thid fraatage dennom næringen, naar de formedelst anmoedendis æcke och beskereringh maatte holde deris heste paa foeder och bekostningh, thilmed koster och nu hiul daabelt meere end thilforne, item hestefoder, huusholdingh, folckeløn och anden beskereringh waar och nu høyere opstegen