VognmændenesLaugForeninger_1478-1901

2 6

36. selfoppebere deris løn af menigheden for heste-, øxen-, komøg och anden v-rensell, som till forne antegnet er, da skulle de altid hafue deris vogne tilrede, huor och naar sligt af gaarde paa gaderne udberis och det strax bort føre, at der af iche stanch och ond lugt skall for- aarsagis, vnder straf effter privilegierne. 37. Iche heller skall det møg, som udagis af byen, maa aflessis eller leggis anden steds, end som øffrigheden lader fore­ vise, huo her imod giør, bøde 2 # saa offte det skeer. 38.Item det gandske vognmands laug skulde uden all for­ sømmelse holde gode och visse ordning, om (Gud forbiude) nogen hastig ildebrand optendis, at deris oldermand da maa vide at hafue tilrede it gott par heste, som kand føre byens vand- spøyte och age fyr hager och styer did hen, som ilden optendis, saa och andre med vogne och sluffer selff till mindt(?) at føre vand udi tønder oc ballier at sluche med; huilke sig udi saa- danne ilds farlighed erligen och fligteligen forholder och først kommer till ilden med vand udi kar, tønder eller balger, den skall for sit første læs foræris 1 dir., der nest den anden med sit første les 3 $, den 3die 2 #, siden skulle de fremdeelis b e ­ talis efter som de hafuer agett och hafft v-mage till, men befindes oldermanden, hossidderne eller laugs brødre udi saadan ildfare forsømmelig eller v-uillig, den skall iche vide sin egen brøde, oc till vidnisbiurd eller vished udi saadan handell skall older­ manden udi laugs bogen huert aar lade fortegne den mands nafn, som tilfalder vandspøyten at føre, saa veil som och deris nafne, der ere till ordnede udi slig ilds nød at styre oc regiere, paa det intet her imod forsømmis skall. 39. Om desse forskrefne och alle andre vognmends anlig­ gende, erinder, deris suende, drenge, eche oc agen, saa wel som oc deris vangs jorder og enge anliggendis, maa dennem vere forundt fire tider om aaret at komme till sammen, den første søndag udi fastelaffns vge, den anden om pindzedags tider, den tredie St. Hans dag mitsommer, den fierde neste søndag effter Michaelis, alle paa fastende stefne oc for uden all drich och giestebiudelse, vnder huer deris 40 //’s fortabelse, och udi disse fire tider skall alle brøderne denne deris laugs ordning offentlig forelesis, paa det ingen af dennem skulde sig undskylde, at de iche vidste huad den i alle pungter indeholder. 40. Disligeste efter som byfogeden och byskriffueren for­ medelst trei jorder dennem er forundt udi vognmands vang till forne hafuer søgt adellstefne med vognmendene, da skulle de och sligt fremdelis effterkomme oc med en aff raadmendene paa de tider tilhielpe oldermanden [oc] staldbrødrene till endskab med huis stridige och v-rigtige sager iblant dennem kand indfalde. Och effterdi vognmendene skulde