VognmændenesLaugForeninger_1478-1901

27 41. Skulde vognmendene ingen hemmelig bebindelse hafue imellem dennem sielffuer emod byens rett eller disse forskrefne artichle, vnder straff efter privilegierne, och der som de iche holde och efterkomme huis foreskrefuit staar och som dennem ellers med skich och billighed paaleggis, skulle de deris frihed for­ brudt hafue. 42. Disligeste efter som en part aff vognmendene, saa veli som deris tienere, hafuer dennem vnderstaaet at tage v-billig vogn leye for [de] hafuer aget och wel dobbelt mere end de kunde fortiene, da haffuer vi der hos dennem enskrifftlig roide offuer gifuit, huad de maa hafue till vogn leye for huis de her i byen och inden byes frihed agendis worder, huor af en gien part udi deris laugs huus, en anden paa Raadhuuset och den tredie paa en bequem plads ved Stranden, efter tidsens leylighed opslaais eller ophengis skall, huilchen vi ville haffue oss och voris effter- kommere med høybemelte Kong. May. naadigste tilladelse for­ beholden at forandre efter som tiden och leyligheden kand for- aarsagis och byen samt menigheden med vognmendene kand lideligt och billigt eragtis. 43. Item alle brøder, som forbrydes oc udgifuis i vogn­ mands laug, skall vddeelis och beskichis till alle parter, som er en deel der af oldermanden och hans hossiddere, som sager for­ hører, resten till fattige encher och faderløse børn och husarme, som embedet vedkommer, vdgifuis och vere forfalden, efftersom høybemelte naadigste forordning i det andet capitell indeholder och som foreskrefuit staar, dog Kong. May., byens sager foruden disse forskrefne artichle v-forkrenchet. Thill vidnisbiurd hafuer vi ladet trøche voris stads secret hengendis her neden fore.“ Det er naturligt, at denne Vognmændenes 3die Skraa, der udgaar saa kort Tid efter den tidligere, i mangt og meget maa være denne lig, men dog fremtræder den saavel i Form som i Indhold med saa mange betydende Forskjelligheder, at man har fundet det rigtigt at aftrykke den helt. Den indledende Skrivelse fra Vognmændene til Magistraten giver saaledes den interessante Oplysning, at der dengang existe- rede et Sandagerlaug bestaaende af 40 Medlemmer. Naar det tages i Betragtning, at der 1610 kun var 16 saadanne, betegner dette en ret kraftig Udvikling af Vognmandsnæringen. Hvis Vognmændene af det store Laug nogenlunde har holdt Skridt med Sandagernes Tiltagen, kan man rolig gaa ud fra, at der omkring det Herrens Aar 1620 har været mindst 100 Vognmænd