VognmændenesLaugForeninger_1478-1901

30 folk og Næringsdrivende, som skulde benytte saadan, i Reglen selv holdt Heste og Vogne og dertil hørende Betjening. — Hyrevognevæsenet er endnu kun i sin Vorden, og Fragt af Pe r­ soner og Gods til og fra Provinserne, hvilket ganske vist lang Tid tilbage har spillet en stor Rolle, finder først sin faste O rd ­ ning henimod Slutningen af det 17de Aarhundrede. Det er fra første Færd og indtil langt ind i nævnte Aarhundrede saaledes, at den kjøbenhavnske Vognmandsstands Historie paa det nøjeste er knyttet til Historien om, hvordan man dengang holdt Gader og Stræder rene. For Nutidens Øjne kan det maaske synes noget smaat, men set gjennem Datidens Briller var det en stor Opgave — Kjøbenhavn dengang lignede ikke Staden af 1901. De faa Hovedgader vare flotte, naar de fremtraadte saa brede som nuværende Østergade. Fortovene betragtedes som privat Ejendom og vare opfyldte af Bislage og Kjældernedgange, Kjøre- banen ujævn med toppede Sten og til Siderne flankeret af store aabne Rendestene, der flød med „alskens urensell“ ligefra Gule- rodstoppe og ned til det, der var værre, ja til det allerværste. — Og saa Sidegaderne: „Stræderne og Gangen e “, hvor af Byen hovedsagelig var opfyldt. De var som Regel siettere end n u ­ værende „Smedens G a n g “. Kom saa Regnskyl paa, blev der for Alvor Fest, thi Kloaker i moderne Forstand existerede ikke. Det som naturligt Fald og Afløb ikke kunde drive ud i Stranden, blev liggende og stank i Gaderne. Pest og alskens Syge kom som naturlige Følgesvende. Kongen skændte paa Magistrat, Borger­ skab og Vognmænd. Galt var det og galt blev det, og det aller- galeste var dengang som nu, at det altid skortede paa de for­ nødne Kontanter til Tingenes Forbedring. Omkring 1660 udstedes Forordning efter Forordning med Henblik paa en bedre Ordning end hidtil af Dagrenovations- spørgsmaalet. Det ældgamle System med Gadernes Fordeling mellem Vognmænd og Sandagere søger man at komme bort fra, idet man fra 1661 overdrager en General-Renovationsdirektør at besørge det hele. Direktøren, der hed Johan Esmit, skulde holde 24 Heste og 24 lukkede Vogne eller Kærrer med 24 Personer til at betjene disse. Den nye Ordning virkede imidlertid ikke tilfredsstillende. Direktøren klagede over ikke at kunne erholde sin Betaling i rette Tid. (der var paalagt Borgerne en Afgift af 6 ¡3 halvaarlig pr. Fag Hus), og Autoriteterne erklærede, at Gaderne