VognmændenesLaugForeninger_1478-1901

44

Rigueur og være ligesaa haarde som han, saa at Vognmændene maatte lade sig korte næst forleden Vinter en G ang 120 Rdl., en anden G ang 172 Rdl. og den sidste Gang 330 Rd l.“ Som man ser et ret talende Vidnesbyrd om Datidens Politi- vilkaarlighed, der yderligere karakteriseres ved en Udtalelse af Kollegiet om, at Politimesteren var saa hadefuld imod en Vogn ­ mand, at han gennede dennes Heste ud af Stalden og lagde ham saa mange russiske Heste ind igen, som kunde opfylde hans Stald. (Det var den Sommer, da Peter den Store opholdt sig i Kjøbenhavn.) I en senere Skrivelse fra samme Kollegium findes følgende alt andet end smigrende Omtale af Politibetjentes og Gadefogders Adfærd over Vognmændene : „Først veed man vel, hvad for Slags Folk de ere, hvilke ligesaavel som Muler og Heste alle Tider bør have Tømme og Bidsler paa, men iblandt dem ere Gadefogderne det argeste U d ­ skud af Folk, som kan være, hvilke lettelig med et Glas B rænde ­ vin eller 2 p kunne underkøbes. Naar de ikke kunne faa dette, saa blive de vrede og gøre alt det Onde, de kunne afstedkomme. Disse Folk have hver Aften b ragt Politimester Rapport om, hvad Vognene have bortkørt og ikke bortkørt, hvorover en af de andre Betjente holde Bog. Naar disse Gadefogder komme en Aften og sige, at Vognmændene have manqveret meget, faa de denne Be­ rømmelse: du est en brav Karl, du har vel past paa, du skal have noget for din Umage, vil du alle Tider være saa flittig. Hermed animeres dette Folk næste Aften efter at sige dobbelt, ja nogle Snese og hund rede Fauter, hvilke, naar de ere Vogn ­ mændene foreholdte, sværge de højt og dyrt, saa Stok og Stene maa røre sig, at det er usandfærdigt, som de ere opskrevne for.“ Kollegiet har a abenbart havt Sympathi for Vognmændene og sikkert nok havt Klager direkte fra disse at støtte sig paa. I alt Fald er ovenstaaende Kritik i sin Fo rm og Udtryksmaade af den Art, at den efter al Sandsynlighed paa det nøjeste er affattet efter en Indberetning fra selve Vognmand slauget. Saa meget kan man imidlertid slutte, at Forho ldet mellem Vogn ­ mændene og de kommunale Autoriteter deng ang har været alt andet end et Kjærlighedsforhold. I den store Forlegenhed sker der Henvendelse til Vogn ­ mandslauget om paa gammeldags Vis at faa Dagrenovationen