VognmændenesLaugForeninger_1478-1901

65 og hvis Indtægter af Post- og Befordringsvæsenet havde været ret anselige, mod Slutningen af sin Administrationsperiode paa Grund af store men uheldige Transaktioner var geraadet i en økonomisk Misère. Ved Overenskomst med Kongen, der som bekjendt havde en Tilbøjelighed til at „forære“ sine illegitime Sønner gode Aktiver, gik derfor Post- og Befordringsvæsenet over i Familien Gyldenløves Besiddelse. Førnævnte Christian Gylden­ løve var imidlertid, da han modtog denne Foræring, kun 9 Aar gammel, og da han allerede døde i en Alder af 29 Aar (1703) og i Størstedelen af sin Levetid havde været udenlands, maatte Administrationen besørges af Direktørerne, af hvilke skal nævnes hans Morbroder Mathias Moth. Da der ikke ved Tronskiftet i 1699 gaves Bestallingen nogen ny kgl. Konfirmation, henlededes Tanken paa atter at bringe denne Indtægtskilde ind under Kronen. Forhandlingerne herom med­ førte, at Gyldenløves Enke, Dorothea Krag, i 1703 udstedte en Renunciation paa Generalpostamtet, hvorved hun forpligtede sig og sine Arvinger til efter 8 Aars Forløb at afstaa Post- og Be­ fordringsvæsenet til Kongen. Overgangen til Staten fandt saa- ledes Sted i 1711. At Vognmændene i deres Virksomhed ved Befordringsvæsenet ofte kolliderede med de Foranstaltninger, der vare særligt trufne for Brevposternes Fremførelse, viser en Forordning af 22. Januar 1687, der bestemte, at der i Portene saavel i Kjøbenhavn som i Helsingør skulde iværksættes en Undersøgelse hos alle passerende Vognmænd, om de havde Breve med, og i bekræftende Fald skulde Vognmanden, selv om han ikke personligt havde kjørt Vognen, have forbrudt Heste og Vogn, Halvparten til Angiveren og Halvparten til Kvæsthuset, medens den, som havde leveret Brevet til Vognmanden, skulde betale 10 Rdlr. i Mulkt. Som man ser, ere de Oplysninger, der foreligge om Vogn- mændenes Forhold ved Befordring af de Rejsende i ældre Tid kun mangelfulde, hvortil Aarsagen for en Del maa søges i, at Post- og Befordringsvæsenet, som anført, i en lang Periode var en privat Entreprise. Efter Statens Overtagelse i 1711 hengik endnu en Række Aar væsentlig i den gamle Gænge, og først hen- imod Aarhundredets Slutning nedsattes en Kommission, hvis Op­ gave var at bringe Befordringsvæsenet indenfor fastere Rammer, og af hvis Arbejde der resulterede efterfølgende Forordning.