VognmændenesLaugForeninger_1478-1901

87

Det forekommer mig nemlig, at den Fortolkning af den for­ nævnte Lov, som maa ligge til Grund for en saadan Opkrævning, næppe lader sig forsvare, hvilket jeg skal søge her nærmere at paavise. Efter Forordningen af 7de December 1770 § 14, Rådstue­ plakaten af 25de Marts 1793, Kancelliplakaten af 23de Oktober 1824 og Raadstueplakaten af 12te Oktober 1838 var den for Loven af 1ste Maj f. A. bestaaende Tingenes Orden med Hen­ syn til Hesteskattens Opkrævning den, at der af Heste, som her i Byen underholdtes, til Pragt, Bekvemmelighed og Fornøjelse, svaredes 4 Rdlr. aarlig i Skat, at Hyrekuskene skattede 2 Rdlr. aarligen af hver Hest, de holdt, og at hver af Interessenterne i det store Vognmandslaug svarede samme Skat af hver Hest de holdt over 16 Stkr., og Interessenterne i det lille Vognmandslaug af hver Hest, de holdt over 4 Stkr. Loven af 1ste Maj f. A. omtaler kun Hesteskatten i sin § 3, hvori det hedder, at de til at udføre Postvæsenets Kjørsel antagne Postholdere tilstaaes i Henseende til Hesteskattens Svarelse samme Fritagelse for 6 Heste, som ved Raadstueplakaten af 12te Oktober 1838 § 2 i Henhold til det allerhøjeste Rescript af 26. September f. Å. for Tiden er indrømmet Interessenterne i det store Vognmandslaug. løvrigt hæver Loven de tvende Vognmandslaug og Hyrekudske- korporationen og substituerer i deres Sted i § 4 en nærings­ drivende Klasse som kaldes med det fælles Navn „Vognmænd“ , der have samme Rettigheder, som Vognmændene og Hyrekudskene tilforn havde med Undtagelse af Retten til Postbefordring, der særlig er forbeholdt Postholderne. I de de nævnte Lauge og Hyrekudskekorporationen forhen paahvilende Forpligtelser gjør Lovens § 5 nogle Modificationer, men uden at gjøre nogen For­ andring i den samtlige disse Næringsdrivende forhen paahvilende Forpligtelser til at svare Næringsskat, hvorefter det i § 6 hedder, at ved denne Lov ere alle de ældre imod den stridende Bestem­ melser hævede. Naar man nu vilde holde sig meget strængt til Ordene, saa maatte man, saavidt jeg formaar at skjønne, komme til det Resul­ tat, at samtlige nuværende Vognmænd vare fritagne for at svare Hesteskat. Det hedder nemlig i Forordningen af 7. December 1770 § 14, at alle de Heste, som egentlig ere bestemte til Ar- bejds- og Næringsbrug, hvorunder dog alene Bryggeres, Bageres, Mølleres, V o g n m æ n d s og Hestehandleres Heste men ingen andre skal være at forstaa, maa for dette Paalæg være befriede. Denne Lovbestemmelse er ikke hævet ved Loven af 1ste Maj f. A., men maa, da Grunden, hvorfor Vognmændene efter Forordningen af 1770 ere fritagne for at svare Skat af deres Heste, ogsaa maa gjælde for de nuværende Vognmænd, fuldkomment godt kunne bestaa ved Siden af Loven af 1ste Maj. Derimod er man fuld-