VognmændenesLaugForeninger_1478-1901

90

komment berettiget til at slutte, at de specielle Bestemmelser i PI. af 1793, 1824 og 1838, som vedrørende de enkelte Corpora- tioner, ere faldne bort i Bestemmelsen i Lovens § 1 og det saa meget mere som d i s s e særlige forpligtende Bestemmelser ere uomtalte i § 5. Derimod fatter jeg ikke, hvorledes det er muligt af Loven at faa denne Mening ud, at samtlige de Heste, som Vognmændene nu holde til deres „Arbejde og Næringsbrug“ skulle beskattes paa samme Maade, som de Heste, der alene underholdes til Pragt, Bekvemmelighed og Fornøjelse, og det uagtet Forordnin­ gen af 1770 udtrykkelig nævner „Vognmænd“ som dem, der ere fritagne for denne Skats Udredelse, og det dog ikke kan nægtes, at vi, der have Borgerskab, meddelt efter denne Lov, ere Vogn­ mænd, hvad Loven ogsaa udtrykkelig kalder os. Jeg skal imid­ lertid ikke for mit Vedkommende gjøre den af mig forsvarede Fortolkning af Loven, hvorefter Vognmændene aldeles skulle være fritagne for Hesteskattens Erlæggelse, gjældende, da jeg troer, at efter en loyal Fortolkning af Loven, og navnlig naar man henser til Bestemmelserne i § 3, maa Vognmændene være pligtige at svare 2 Rdlr. aarligen af hver Hest, de holde, naturligvis med den Postholderne efter § 3 forbeholdne Fritagelse. Jeg tillader mig herved at henstille til den ærede Magistrats nærmere Overvejelse, om højsamme ikke vil frafalde Paastanden om, at Skatten skal opkræves efter den i min Skatteunderretning optagne Norm og nedsætte Fordringen til 2 Rdlr. pr. Hest. I alt Fald haaber jeg, at den høje Magistrat vil erhverve Indenrigs­ ministeriets Resolution for, hvorledes samme antager, at Loven rettelig bør fortolkes, da jeg holder mig overbevist om, at Mini­ steriet vil dele min Anskuelse, hvorefter Skatten kun kan op­ kræves med 2 Rdlr. aarligen, og det saaledes vil kunne undgaaes, at dette Spørgsmaal bliver afgjort ved Domstolene, hvortil jeg iøvrigt forbeholder mig og de øvrige Vognmænd Adgang.“ Som Svar paa denne Skrivelse meddeler Magistraten under 30. August 1852, at Indenrigsministeriet — efter derom at have korresponderet med Justitsministeriet — ganske tiltræder For­ mandens Opfattelse, at Vognmændene ikke kunne anses pligtige til at svare mere end 2 Rdlr. pr. Hest aarlig. Ogsaa Droskespørgsmaalet samt Spørgsmaalet om Holde­ pladser viste sig allerede paa et saa tidligt Stadium af Foreningens Liv som 1852 at være aktuelt, idet en Skrivelse fra Formanden af 5. Juli 1852 til Magistraten udtaler, at Formanden ser sig op ­ fordret til at ulejlige den høje Magistrat med et Andragende, foranlediget ved den i Kjøbenhavns Borgerrepræsentantmøde d.

Made with