BorgerIDetGamleKøbenhavn_1966

skuerrummet langsomt, før forestil­ lingen begynder, det er imidlertid ingen ny opfindelse! I det gamle tea­ ter hang højt oppe under loftet den store, tunge lysekrone, hvorfra hun­ dreder af levende lys skinnede og oplyste tilskuerrummet. Lysekronen hang i en svær jernkæde, og ved hjælp af et hånddrevet spil kunne kronen hejses op gennem en åbning i loftet, mens mørket langsomt sæn­ kede sig over tilskuerpladserne. Ly­ den af den raslende jernkæde skabte ro blandt tilskuerne: Nu skulle tæp­ pet straks gå op! Teatrets repertoire var meget blan­ det. For det meste opførte man skue­ spil, som var skrevet af samtidens digtere og forfattere. Jævnligt opfør­ tes en ny tragedie af Oehlenschldger, en vaudeville af /. L. Heiberg eller et lystspil af Henrik Hertz. Des­ uden spillede man Holbergs kome­ dier og en lang række udenlandske stykker. Opera blev også opført. Mozarts Don juan blev spillet i 1811 - med Mozarts enke Constanze i balkonlo­ gen! Efter komponistens død var hun nemlig blevet gift med den danske

En overfyldt »bøkerloge« i teatret. Man kan se, at de bagerste har haft svart ved at følge, hvad der foregik på scenen.

diplomat, etatsråd Georg Nissen og flyttet med ham til København. Balletten havde sin guldalder i da­ tidens København. Den mand, hvis indflydelse er bevaret til nutiden, var August Bournonville. Han virkede som balletinstruktør, lærer og koreo­ graf gennem et langt liv og satte sit varige præg på den danske ballet. Foruden Det kongelige Teater,

99 .