BorgerIDetGamleKøbenhavn_1966

eftertidens unge damer til at ud­ bryde: »At han ikke blev g ift!« Men det var jo netop hans udseende, som skræmte de udvalgte fra at gifte sig med den berømte digter! Allernærmest kommer man disse mennesker, når man læser de forskel­ lige beretninger om livet på Bakke­ huset. Rundt om i Europas storbyer fandtes dengang kendte hjem - oftest hos indflydelsesrige og velhavende mennesker - hvor digtere og kunst­ nere mødtes og holdt til; man talte om en »litterær salon«. Også i København fandtes sådanne samlingssteder, men kun et af dem har bevaret sit ry gennem tiderne: Bakkehuset. Det var ret forskelligt fra de sædvanlige »kulturcentre«. Det var ikke noget rigt hjem, hvor kry­ stallysekroners skær spejlede sig i blanke parketgulve, og champagnen funklede i slebne glas. Det var heller ikke centralt beliggende - tværtimod. Man måtte vandre 2l/2 km ad Vester­ brogade fra Vesterport for at nå der­ ud. Og gaden var dengang kun en smal landevej, støvet i tørt vejr og et bundløst ælte, når det var regn. Alligevel samledes størstedelen af

1842, mens H. C. Andersen, som le­ vede til 1875, nåede at blive »taget af« mange gange, som man sagde i fotografiens barndom. Når et sådant gammelt fotografi alligevel ikke fortæller stort mere end et maleri, skyldes det, at den, der skulle fotograferes, måtte sidde bomstille i flere minutter, mens op­ tagelsen stod på. Og for at undgå bevægelser brugte man et stativ, der spændte om nakken og baghovedet, men som selvfølgelig helst ikke skul­ le med på billedet. Derfor blev por­ trætterne naturligvis ret stive og in­ tetsigende. Trods fotografiernes stivhed var guldaldertidens »berømtheder« men­ nesker af kød og blod. Det ved vi gennem de skildringer, deres samti­ dige, som så dem og talte med dem, har efterladt, og gennem deres egne erindringer. Vi ved f. eks., at H. C. Andersen var forelsket flere gange, at han friede - og fik afslag, som sårede ham dybt, og som han slet ikke for­ stod. Da han engang blev fotografe­ ret og så billedet, blev han meget be­ gejstret og mente, at synet ville få

10 2

Maleren, professor C . W. Eckersbergs døtre kigger ud på Kongens N ytorv fra et vindue i embedsboligen på Charlottenborg. Tegning af Eckersberg fra 1852. Originalen findes i Kobberstiksamlingen.