BorgerIDetGamleKøbenhavn_1966

ger af livet derude, kan man ane den ganske særlige atmosfære, der var i dette hjem for halvandet hundrede år siden. Der er næppe nogen tvivl om, at det var den livlige og åndfulde Kam- ma, der var magneten. Hendes gæst­ frihed var stor, hun var intelligent og vittig, hun interesserede sig levende for alt, hvad der skete inden for åndslivet og kunne deltage i samta­ lerne i et omfang, man dengang nor­ malt ikke ventede af kvinder. Der findes intet portræt, som vi­ ser, hvorledes hun så ud - kun to sil- houet-klip kan give et indtryk. Men hendes personlighed lever i alle skil­ dringer af livet på Bakkehuset. Det var her, at den 21-årige Adam Ochlenschlager traf Kamma Rahbeks lillesøster, den 17-årige Christiane Heger, som han blev forelsket i og senere gift med. Her fandt de to unge et fristed, hvor de kunne holde deres stævnemøder. I Bakkehusets dagligstue læste Oehlenschlåger blandt andet sit digt »Guldhornene«, som skabte hans digterry. Det var også på Bakkehuset, at den purunge H. C. Andersen blev

Adam Oehlenschlåger, 30 år gammel. Tegning af Riepenhausen fra 1809.

bedt om at aflevere en buket roser til en af Bakkehusets øvrige beboere med ordene: ». . . det vil vist fornøie Conferentsraadinden at faae dem af en Digters Haand!« Disse ord gemte H. C. Andersen i sit hjerte - det var jo første gang, at nogen kald­ te ham digter!

105