BorgerIDetGamleKøbenhavn_1966

Plads, der senere skiftede navn til Gråbrødretorv, og omkring Nicolai Tårn, hvor boder og telte skød op på tomten efter kirken, som blev luernes bytte under branden i 1795. Fisk købte man på Gammel Strand, hvor skovserkonerne holdt til. V ille man købe sig et par sko, måtte man til skomageren, som syede et par efter mål til en meget billig pris, sammenlignet med prisen på håndsyet fodtøj i vore dage. Færdigt tøj, »stangtøj«, kendte man ikke. Man gik til skrædderen og fik syet sit tøj efter mål. Børsen, som i vore dage ejes af Grosserer-societetet, tjener nu næsten udelukkende omsætningen af værdi­ papirer; den såkaldte fondsbørs. Men i gamle dage - som det oprindeligt var bestemt af bygherren Christian IV - var der ligefrem et »supermar­ ked«. Man kom ind i den ene ende og passerede forbi en lang række ud­ salgssteder for næsten alle varegrup­ per. Især familier fra landet, som var på kort visit i hovedstaden, foretrak at gøre deres indkøb samlet inden for disse mure. Gadesælgerne, som med høj røst

anbefalede deres varer, ser man næ­ sten aldrig mere, men i datidens Kø ­ benhavn var de på det nærmeste en plage. Der var så mange, at de måtte overdøve hinanden for at få ørenlyd. De solgte kartofler og tørv, æbler og pærer, muslinger og rejer, kogte og varme krabber, gulvsand og senge­ halm. Butiksvinduer med udstilling af varer brugte man ikke i datidens Kø­ benhavn. Ligesom i tidligere tider brugte man et skilt til at angive for­ retningens beliggenhed; endnu ken­ der vi bagerens forgyldte kringle, skomagerens rødmalede støvle og barberens metalbækken. Den tanke at friste køberne ved at arrangere va­ rerne indbydende og kunstfærdigt bag store glasruder, vandt kun lang­ somt indpas; først i Østergade - det fornemme strøg - hvor klæde- og modehandlerne holdt til. I begyndel­ sen vakte sådanne vinduesudstillinger kolossal opsigt; man har set eksem­ pler på, at der måtte udkommande­ res politi for at dirigere tilstrømnin­ gen! En nyhed på butikshandelens om­ råde var også ekspedienter, der hø f­

112