BorgerIDetGamleKøbenhavn_1966

tilkøbte arealer nord for byen, fra det nuværende Gothersgade til K a­ stellet. Herved blev den gamle stads område fordoblet. Gennem næsten to århundreder gav den ny bygrænse tilstrækkelig plads for byens udvikling, samtidig med at København kunne oprethol­ des som fæstning. Det medførte imidlertid, at byen ikke kunne brede sig uden for voldene. De militære myndigheder forlangte, at man op­ retholdt et bredt, ubebygget bælte omkring byens volde, hvis det skulle være muligt at forsvare byen i krigs­ tilfælde. Kunne man ikke holde ud at bo inden for voldene, måtte man derfor flytte helt ud på »Broerne«; de landsbyprægede områder med små­ huse, værksteder og gartnerier, der fandtes uden for »Søerne« - Set. Jørgens sø, Peblingesø og Sortedams­ sø - som udgjorde byens ydre for­ svarslinie, og som dannede grænse for det område, hvor der ikke måtte bygges. Efter beliggenheden kaldtes disse steder Vesterbro, Nørrebro og Østerbro, og mindede slet ikke om de tæt bebyggede og fuldstændig

D et bebyggede område i »Voldenes K ø ­ benhavn« omkring 1850. Rekonstrueret kort. fire snævre porte: Østerport, Nørre­ port, Vesterport og Amagerport. Det medførte, at hovedstaden nok var beskyttet mod angreb udefra, men samtidig afskåret fra omverdenen. En by i udvikling må vokse. Ind­ byggerantallet vil stige og sammen med erhvervslivets vækst kræve sta­ dig mere plads. Men Københavns areal var fastlagt af Christian den Fjerdes fæstningsanlæg. Han havde dog været forudseende nok til at regne med en rimelig udvikling, for den nye voldlinie blev lagt uden om

8