BorgerIDetGamleKøbenhavn_1966

ring om voldsystemet sås Søerne, og bag dem igen den sparsomme, lands- byagtige bebyggelse på Østerbro, Nørrebro og Vesterbro, eller som man dengang sagde »På Broerne«. Indehavere af et særligt adgangs­ tegn og den dertil hørende nøgle kunne låse sig ind gennem gitterlå­ gerne, der fra portene førte ind til den sti, der løb langs voldenes yder­ side, Kirsebærgangen. Her fandt man den fuldendte idyl. Støjen fra byen trængte ikke herned; den eneste lyd man hørte, var fuglenes og græshop­ pernes sang og fiskenes smut i Stads­ graven. Store Bededagsaften var det tradi­ tion, at københavnerne gik tur på vol­ den inden aftenteen med de varme hveder. I anledning af helligdags­ aftenen kimede byens kirkeklokker. Kongens Have - eller Rosenborg Have, som den kaldtes - var stadens eneste offentlige parkanlæg i nutidig betydning. Og den blev flittigt besøgt hver dag. Senere blev der anlagt et konditori, og der blev afholdt have­ fester med illuminationer i somme­ rens løb. A f grønne områder bør til slut

nævnes Botanisk Have, som lå bag Charlottenborg på Kongens Nytorv, løvrigt var ture med havet eller grøn­ ne træer for øje ikke nogen livsnød­ vendighed for de fleste københav­ nere. Man kunne jo gå rundt i ga­ derne, hvis man trængte til motion, og strækningen fra Kongens Nytorv ad Østergade til Gammel Torv blev hurtigt den foretrukne promenade, Strøget, hvor man mødtes, hilste på hinanden, blev præsenteret, talte om dagens anliggender og sluttede turen på et af schweizer-konditorierne. En tradition var også udflugterne til Frederiksberg. Man gik ud af Ve­ sterport, fortsatte ad den træbeplan- tede allé til Frihedsstøtten og gik vi­ dere gennem den landsbyagtige be- byggelse langs den nuværende Ve­ sterbrogade, indtil man nåede »Jern­ porten« ved indkørslen til Frederiks­ berg Allé. Her måtte kun vogne med særlig tilladelse færdes, og den slut­ tede dengang som nu ved »Rundde­ len«, hvor indgangen til haven fand­ tes. Om sommeren boede kongen på Frederiksberg Slot, og mange køben­ havnere tog derud for at få et glimt

121