BorgerIDetGamleKøbenhavn_1966

Trods alt blev der opført bygnin­ ger inden for »demarkationslinien«, som man kaldte grænsen for det om­ råde, militæret forlangte ubebygget. Men det var kun træhuse, der måtte opføres. Ejerne skulle nemlig selv lade huset afbrænde eller jævne med jorden på anden måde, hvis det blev forlangt i tilfælde af krig eller en truende situation, der krævede mili­ tært beredskab. Allerede før midten af 1800-tallet begyndte overbefolkningen at blive generende. Staden rummede efter­ hånden henved 120.000 indbyggere, og det var mange mennesker at stuve sammen inden for voldene. De var i bogstaveligste forstand låst inde - i hvert fald om natten. På slaget 12 midnat blev de tunge porte rullet i lås og nøglerne bragt til kongen på Amalienborg Slot. Først om morge­ nen klokken 7 - om sommeren dog 3 timer tidligere - blev portene atter åbnet. Natteravne, der vendte hjem til byen efter midnat, havde kun én

chance for at komme inden for vol­ dene, idet Nørreport kunne passeres i lukketiden mod en afgift på 2 skil­ ling*) til portvagten. Beløbet var ikke stort, men dog en kilde til så stor ærgrelse, at mange borgere fore­ trak at bryde tidligt op fra et aften­ selskab uden for voldene for at slippe ind før midnat og således spare af­ giften. Byens mange indbyggere skulle have mad hver dag. På torvedagene, onsdag og lørdag, kom derfor hun­ dredvis af vogne fra nær og fjern til byens torve. De første vogne, der om morgenen blev lukket ind gennem portene, hav­ de allerede ventet i flere timer. De senest ankomne slap ikke ind, før den kilometerlange kø var afviklet i løbet af formiddagen. Det var dog ikke blot portenes snæverhed, der bar skylden for den langsomme frem­ rykning. Den måtte i lige så høj grad tilskrives afregningen af datidens OMS, »konsumtionsafgiften« eller »accisen«. Inden man kom ind i staden, skulle man nemlig betale en afgift af de konsumvarer, der blev indført. Det

* ) Se afsnittet » H v a d kostede det«, side 114.

10