BorgerIDetGamleKøbenhavn_1966

me udsigt i vore dage, lægger man mærke til, hvor tæt København lå ved vandet. Dengang var Sydhavnen med sine mange kilometer kaj og sine industrivirksomheder ikke an- lagt. I forgrunden til højre ses Højbro Plads og bagved ses den gamle bydel mellem »Stranden« og »Strøget«. By­ en standsede ved Vestervold; bag denne begyndte det åbne land. Helt i baggrunden ses Frederiksberg Slot højt og frit beliggende. Lader vi fra udsigtspunktet på Nikolaj Tårn øjnene glide længere mod vest ser vi Amagertorv til ven­ stre og Købmagergades krumme for­ løb til højre. A f byens tårne genken­ des let Vor Frue Kirkes og Petri Kirkes, der skjuler sig bag Hellig­ åndskirkens spir i forgrunden. Det sidstnævnte blev i øvrigt siden om­ bygget til det nuværende smukke spir, der er en rekonstruktion af det middelalderlige. Efter et spring hen­ over Nørre Kvarters husrækker ser vi Rundetårn og Trinitatis Kirke rage op blandt de lave borgerhuse. Nederst til højre i forgrunden ses et renaissance-hus med svungen kvist­

gavl. Det er »Efterslægtselskabets Skole«, der i en årrække havde til huse i denne smukke gamle gård fra Christian den Fjerdes tid. Bygnin­ gens nedrivning i begyndelsen af dette århundrede for at skaffe plads til udvidelsen af et stormagasin, vakte så megen harme, at det var medvirkende til, at en lov om byg­ ningsfredning endelig blev vedtaget. Også ved udsigten i denne retning bemærkes den bratte overgang fra by til land. Vi kan skimte voldkro­ nens trærækker, afbrudt af vindmøl­ lerne på bastionerne; bag disse Søer­ nes blanke flade, helt i baggrunden det flade agerland. Kortet viser ikke alene selve Kø­ benhavn; det hedder Kjøbenhavn med Forstæder. Forstæderne er de husrækker og den spredte bebyggel­ se, der ligger omkring den første del af de tre udfaldsveje uden for Søerne. Disse »forstæder« har udviklet sig voldsomt siden dengang, lad os der­ for prøve at fornemme, hvordan der var derude før midten af forrige år­ hundrede. På side 22 ses et stemningsbillede

20