BorgerIDetGamleKøbenhavn_1966

rullende med fødevarer til hovedsta­ den i sin tohjulede kærre. I baggrunden ses en vogn med skovgæster på vej nordpå; måske til en glad dag på Dyrehavsbakken. Damerne har slået deres parasoller op til værn mod solens stråler. Det gjaldt dengang for kvinder af det så­ kaldte gode selskab om at bevare den sarte, blege hudfarve og ikke blive brune i ansigtet som bondepiger! Bygningen midt i billedet er land­ stedet »Rosendal«. Det er forlængst borte, men navnet er bevaret i gade­ navnet Rosendalsgade. Yderst til højre ses nogle af land­ liggerne på spadseretur i det dejlige vejr og en embedsmand på vej mod Østerport til dagens gerning inden for voldene. På planen over København gen­ kendes let de omtalte steder. Man ser tydeligt, hvordan området mel­ lem Blegdamsvej og Sortedamssøen er opdelt i en række grunde, der har husene liggende ud til vejen og have helt ned til søen. Mod nordøst ses lystejendommene ud til Øresund og promenaden langs vandet mod syd­ øst til Kastellet.

Nørrebro var knap så romantisk som Østerbro. Ganske vist kunne idyllen trives omkring det store, gamle landsted »Blågård«, men el­ lers prægedes bygaden af de mange ligtog på vej ud mod Assistens Kir­ kegård, hvor talrige københavnere siden 1760 havde fundet deres sidste hvilested. Vesterbro var lidt mere munter. Her fandtes en del beværtninger; teatre var der også - i beskedent om­ fang, naturligvis. Bydelen bar præg af naboskabet med det fornemme Frederiksberg, hvor kongefamilien residerede i sommerhalvåret. På kortet ses netop den første del af Frederiksberg Allé, som var luk­ ket med en gitterport - den findes i vore dage ved Søndermarken - be­ vogtet af en uniformeret Schweizer, der skulle sørge for, at kun kongelige personer og standsfolk benyttede slottets fornemme, private allé. Efter denne hurtige præsentation af København i første halvdel af forrige århundrede, vil det være na­ turligt at se, hvorledes livet formede sig for de mennesker, der dengang boede i byen.

23