BorgerIDetGamleKøbenhavn_1966

Fra morgen til aften

smørrebrød med kød, ost og pølse ledsaget af en snaps, og var derefter i form, indtil tiden kom for dagens hovedmåltid: middagen, omkring klokken ét. To retter mad var det sædvanlige, men sammensætningen var ikke som i vore dage, hovedret og dessert; det var først en solid, billig ret til at »lægge bund« med - og så den finere ret bagefter, som man tog lidt mindre af. De fleste københavnske hjem hav­ de en ugentlig tilbagevendende »spi­ seseddel«, som fritog husmoderen for at besvare det kendte spørgsmål: »Ffvad skal vi ha’ til middag i dag?« Forretterne bestod gerne af grød, vælling, grynsuppe eller øllebrød, og de »finere« retter var ikke udtryk for større opfindsomhed. Kødet var ger­ ne okse- eller kalvekød, mens svine­ kød spistes næsten udelukkende i form af flæsk. En steg måtte holde

Borgernes hverdag De københavnske borgeres daglige tilværelse på Frederik V I’s tid var præget af nøjsomhed. Arbejdsdagen var for de fleste meget lang, og egentlig fritid, som vi kender det, fandtes ikke, bortset fra søndagene. Lørdagen, der nu er halv eller hel fridag, var dengang ugens travleste dag, hvor butikkerne havde åbent til langt ud på aftenen. Var arbejdsdagen lang, respekte­ rede man til gengæld spisetiderne. Mange københavnske fædre begav sig hjem til måltidet midt på dagen og viste sig først igen på arbejdet én eller to timer senere. Man stod tidligt op om morgenen, og dagens første måltid blev indtaget ved syv-tiden. Det kunne bestå af en kop kaffe med morgenkryddere. Ca. 3 timer senere knurrede maven efter mere, og man spiste da gerne lidt

37