BorgerIDetGamleKøbenhavn_1966

Kalvekrøs og krinoline

til kom landets ret isolerede stilling i forhold til udlandet, som medførte, at de skiftende moder i det øvrige Europa sent nåede frem til Køben­ havn. I modsætning til nutidens forhold var det dengang mandene, som in­ teresserede sig mest for deres på­ klædning. Den hjemlige herremode var den, der var underkastet de stør­ ste svingninger. I den første tid efter år 1800 var klædedragten præget af Napoleons- tidens - empirens - klassiske linier. Herrerne bar skjorte med kravetøj og manchetter, ofte med kniplingsværk, stramtsiddende benklæder og støvler med lange skafter, måske endda til­ spidset i tåen. Dertil en »frakke« eller en »livkjole«, som forløber for nutidens jakke. Den havde små skø­ der og brede opslag samt snævre ærmer. Forgyldte knapper bidrog til at give et fornemt præg.

Hvordan så datidens københavnere ud?

Omtalen af klædedragten på Frede­ rik V I’s tid kunne meget let blive et langt kapitel. Periodens længde med­ førte ganske naturligt forandringer i moden, ligesom en vis klasseforskel gav sig tydeligere udtryk i klæde­ dragten end i vore dage. Arbejdere og småhåndværkere gik anderledes klædt end de mere velhavende grup­ per i samfundet: storkøbmændene og embedsstanden. Påklædningen til hverdag og ved selskabelige sammen­ komster var ret forskellig, og alderen spillede endelig en stor rolle i valget af tøj. Svingningerne i moden var dog ikke så udprægede som i nutiden. Den beskedne levevis, som prægede befolkningen på den tid gav sig nem­ lig også udslag i klædedragten. Her­

40