BorgerIDetGamleKøbenhavn_1966

sko, benklæderne blev lange, »jak­ ken« lidt kortere, »kalvekrøs« og manchetter lidt enklere; et hvidt halsbind dannede forløberen for slip­ set - og man klarede sig med sit eget hår. Et klædningsstykke, som kun få af nutidens herrer tør gå med, var den­ gang ret hyppigt anvendt: Den bro­ gede vest. Den kunne fås i forskel­ lige stoffer, f. eks. fløjl eller silke - den såkaldte »atlaskesvest«. Som overtøj anvendte man en kap­ pe eller et slag uden ærmer, som hovedbeklædning en høj hat. Regn­ frakken var en opfindelse, gjort af en skotte, som hed Mac Intosh. Det var en lærredsfrakke, imprægneret med et tjærelignende stof, som gjor­ de den vandtæt. Den var ikke særlig populær, dels på grund af lugten, dels fordi imprægneringen medførte, at den var stiv og usmidig og altfor varm at have på. Et karakteristisk træk ved kvinde- dragten i begyndelsen af 1800-tallet var den høje livlinie, idet kjolen var sat fast om livet helt oppe under bry­ stet, med forbillede i den græske og romerske kvindedragt.

En modelaps. Teksten til denne tegning af Fritz Jiirgensen er: »Nu bliver Spørgs­ målet, om feg skal tage min blaa Atlaskes Vest eller den broderede sortef« Parykken var ved at gå af mode, men den flade paryk, som endte i en nakkepisk, sammenholdt af et kulørt bånd, blev benyttet et stykke ind i århundredet. Særligt de ældre mænd var konservative og bevarede denne hovedprydelse langt op i tiden. Efterhånden skiftede mandsdrag­ ten karakter. Støvlerne blev afløst af

41