BorgerIDetGamleKøbenhavn_1966
Det rene, friske drikkevand
deres vandmængder var alt for små til at dække behovet. Vandet fra Emdrup Sø havde et ret stort fald undervejs, hvorfor det nåede frem under tryk, så det kunne løbe ud gennem postenes tud af sig selv; springvand kaldte man det. Vandet fra Søerne måtte pumpes møjsommeligt op, hvorfor det med datidens stavemåde blev betegnet pompevand. Vore dages enorme vandforbrug tvinger vandvæsenet til atter at be nytte overfladevand fra omegnens søer - deraf den påståede mosevands- smag - dengang kendte man kun til at bruge overfladevand, som endda hverken blev renset eller filtreret. Den lange vej gennem byens under grund i gamle trærør bidrog ikke til at forbedre smagen. Var en sammen føjning bristet et eller andet sted, kunne vandet hurtigt blive udrikke ligt. En klage herover rejstes engang
Hovedstadens vandforsyning
I vore dage betragter vi det som en selvfølgelighed, at vi blot kan dreje på en hane - og at der strømmer rent og frisk drikkevand ud. Men for no gen tid siden kunne man i bladene læse klager over drikkevandet i Stor københavns nordlige del. »Vandet smager som mosevand«, skrev en indsender. Den pågældende skulle blot have levet i København i gamle dage, så ville karakteristikken have været mere rammende! Fra gammel tid fik staden sit vand dels fra »Søerne«, dels fra Emdrup Sø. Gennem udhulede træstammer, der var forbundet med blyrør, som tætnede forbindelserne nogenlunde, strømmede vandet ind til byens pum per. Ganske vist fandtes en del gra vede brønde inden for voldene, men
44
Made with FlippingBook