BorgerIDetGamleKøbenhavn_1966

Byens render

gen i byen var der - som tidligere nævnt - lagt beslag på alt husrum, således at utallige kældre var ind­ rettet til beboelse. Hver gang et stærkt regnskyl var overhængende, blev kældernedgangene dækket til med forhåndenværende lemme, sand­ sække og lignende i det forfænge­ lige håb, at det strømmende vand ville flyde forbi. O fte blev dette håb beskæmmet, og »kælderfolkene« våg­ nede op næste morgen til det for­ stemmende syn af bohavet, der svøm­ mede omkring i adskillige tommer vand, d. v. s. fortyndet mudder, blan­ det med alskens skarn! Rendestenene var som regel an­ bragt i gadens sider og dannede grænsen mellem den kraftigt hvæl­ vede kørebane og de smalle fortove, som var markeret af en enkelt række smalle fliser. I snævre gader var der kun én rendesten, som var lagt i ga­ dens midte.

Spildevandssystemet i København

I vore dage fjernes alt spildevand gennem et net af underjordiske klo­ akledninger; i gamle dage måtte man klare sig med åbne rendestene. De havde et svagt fald hen ad gaderne, og tanken var, at byens forskellige rendestene skulle løbe sammen i bre­ dere render før indholdet løb ud i havnen. Københavns indbyggere benyttede imidlertid rendestenenes taknemme­ lige dyb til alt andet end spildevand! Resultatet var, at de i tørre perioder indeholdt en grålig, klæg masse, som kun et kraftigt regnskyl kunne for­ tynde tilstrækkeligt til at skaffe den fornødne bevægelse. T il gengæld medførte et sådant regnskyl næsten altid, at der blev oversvømmelse i systemet. På grund af overbefolknin­

50