BorgerIDetGamleKøbenhavn_1966

men som så ofte blev det kun til lap­ perier. Man oprensede fra tid til an­ den grøften, men lod ellers alt blive ved det gamle. Byens samlede rendestensnet var på omkring 80 kilometer, og kun en brøkdel heraf var overdækket. Udfor sidegader, porte og indkørsler var renderne gerne overdækket med et rendestensbræt. Mange ejendomme havde deres eget, og i stærkt regnskyl var det almindeligt, at disse dæksler rev sig løs og flød med strømmen, så­ ledes at de bagefter måtte ledes op og bringes tilbage. Det var naturligvis strengt forbudt at lade latrin løbe ud i rendestenene, men de forskellige håndværksvirk­ somheder kunne lade deres spilde­ vand have afløb dertil. Mest plag­ somt i så henseende var spildevandet fra garverne ved Nørreport; ikke blot var det meget ildelugtende, men det måtte sive hele vejen ned gennem Købmagergade, inden man blev af med det. løvrigt har H. C. Andersen i sit eventyr »Den standhaftige Tinsol­ dat« givet et billede af rendestens­ holdene i datidens København.

En af opsamlingsrenderne dannede en dyb grøft i »Philosophgangen«, en strækning langs Vestervold mel­ lem det nuværende rådhus og hav­ nen, hvor i dag Vester Voldgade fin­ des. Det var meningen, at dens ind­ hold skulle løbe ud i havnen, men konsistensen af grøftevandet gjorde - som tidligere nævnt - passagen no­ get træg, hvad der på denne stræk­ ning i sommervarmen gjorde ophol­ det for såvel beboere som promene­ rende næsten uudholdeligt. Gang på gang blev det foreslået at overdække denne åbne kloak -

52