BorgerIDetGamleKøbenhavn_1966

Da der var køer i København

derfor velegnet til foder. Men i ste­ det for at sælge den til bønderne, foretrak mange brændere selv at ud­ nytte bærmen ved at holde køer. Dels havde man billigt foder lige ved hån­ den, dels kunne man levere mælk, som kunne udgøre en ikke ubetydelig del af byens forsyning. Imidlertid var denne mælk ikke særlig god, fordi den bar præg af fo ­ derets ensidighed og de dårlige for­ hold, hvorunder dyrene var opstal- det. Det siger sig selv, at man med det store pres, der var på alt, hvad der blot kunne minde om menneske­ boliger, kun kunne afse de ringest tænkelige rum til kreaturerne. Enkelte steder søgte man at blive af med køernes gødning ved simpelt­ hen at lede den ud i gadens rende­ stene. Det fandt de omboende trods alt for ubehageligt, hvorfor de kla­ gede til stadens styrelse, som natur­ ligvis omgående forlangte dette uvæ­

Husdyrhold inden fo r voldene

Hvis man i vore dage så en mand trække en ko op ad en trappe, videre gennem en snæver gadedør og korri­ dor ind i en gård, hvor den med en sele om maven blev hejst op på før­ ste sal, ville man sikkert overveje, om man først skulle ringe til politiet eller til dyreværnsforeningen. Men for 130 år siden forekom denne situation jævnligt, fordi man skulle skaffe plads til 12-1300 køer inden for voldene. Det var naturlig­ vis ikke så let, når man dårligt havde plads til menneskene! Det var især brændevinsbrænder­ ne, som holdt køer. Dengang blev »snapsen« fremstillet af talrige små brænderier. Under produktionen fremkom et affaldsprodukt, bærmen, som var meget næringsholdigt og

57