BorgerIDetGamleKøbenhavn_1966

ind under, at sagen nok skulle blive bragt i orden, når blot man ville vise lidt tålmodighed. Og det blev i vid udstrækning imødekommet - det var jo så nemt! Et andet husdyr fyldte knap så meget, men fandtes til gengæld i uønsket mængde: hunden. Også den­ gang satte menneskene pris på hun­ dens venskab, og det var på mode at holde hund, gerne en lille skøde­ hund, som bekvemt kunne huses i bo­ ligerne. Det var imidlertid de herreløse hunde, som var stadens svøbe. Af ganske naturlig selvopholdelsesdrift kastede disse omstrejfere sig over alt spiseligt, som de traf på deres vej. Hertil kom, at de kunne blive angre­ bet af hundegalskab, som var endnu farligere dengang, fordi man ikke kunne helbrede sygdommen. Én gang om året - i hundedagene på sensom­ meren - skulle så mange som muligt af de herreløse hunde derfor fanges ind og aflives. Dette arbejde blev forestået af hunderakkeren, der drog gennem by­ ens gader og stræder med sin over­ dækkede vogn og sit vældige »fiske­

sen stoppet. Men her kunne man forvente, at det gik som i utallige an­ dre tilfælde, hvor myndighederne ud­ stedte påbud eller forbud: Der skete ingenting! Det var nemlig karakteristisk for tiden, at der ikke var nogen »magt« bag disse bud. Den borger, som sa­ gen vedrørte, kunne altid skyde sig

58