BorgerIDetGamleKøbenhavn_1966

Den viise Magistrat

gende opfattelser af en sag, var det magistraten, som fik det afgørende ord. Byens selvstyre var på den måde ikke ret meget værd. Havde magi­ straten taget stilling til en sag, blev borgernes repræsentanter kun »hørt« og fik lov til at afgive betænkninger og forslag. De kunne heller ikke ind­ give andragender til regeringen uden om magistraten. Hertil kom, at en række anliggen­ der var henlagt under særlige direk­ tioner og kommissioner, som bestod dels af embedsmænd fra centralad­ ministrationen, dels af medlemmer af magistraten, dels af nogle ganske få borgerrepæsentanter. Dette var blandt andet tilfældet med skolevæ­ senet og fattigforsorgen. De 32 mænds forsamling var gan­ ske naturligt særligt interesseret i ,at stadens kasse ikke blev belastet med unødvendige udgifter. Det var jo skatteborgernes penge, det drejede

Byens styre

Det stående spørgsmål i alle byer har til enhver tid været: Hvor meget må byen bestemme selv? Den gamle kø­ benhavnske styrelse, byrådet, kan fø­ res tilbage til 1659, umiddelbart ef­ ter stormen på København. Da fik staden ret til at sammensætte et råd af 32 af »de bedste og fornemste borgere«. For at understrege den de­ mokratiske indstilling havde også håndværkere mulighed for at blive optaget i de 32 mænds forsamling, som således i bogstavelig forstand var borgernes repræsentanter. Det er fra denne institution den nuværende borgerrepræsentation stammer. Heroverfor stod magistraten, som repræsenterede landets regering, alt­ så kongen. Den bestod af 2 borgme­ stre og 6 -8 rådmænd, der var valgt af kongen. Havde de 2 grupper afvi­

60