BorgerIDetGamleKøbenhavn_1966

med at få ordnet begravelsen. Man stod her over for gamle skikke og forældede lovbud, som gjorde arran­ gementet både besværligt og kost­ bart. Regensen havde fra gammel tid et ligbærer-privilegium. Det betød oprindelig, at man kun måtte benytte Regensens studenter til ligbærere; en ordning, der skulle skaffe dem en ekstraindtægt. Senere holdt studen­ terne op med at »bære« personligt; men der skulle svares bidrag til dem alligevel, når man overlod andre denne opgave. Ved begravelser skulle anvendes autoriserede bedemand, og der var 5 at vælge imellem. Betegnelsen bede- mænd kommer af, at deres opgave var at gå rundt til venner og slægt­ ninge til den afdøde, som familien ville have med til begravelsen og bede - d.v.s. indbyde - dem til høj­ tideligheden. Bedemændenes virke var imidler­ tid gradvis udvidet til at omfatte alle praktiske foranstaltninger, der vedrørte begravelsen. Sådan er det ganske vist også i nutiden, men deres eneret medførte stærkt opskruede

priser på alt, hvad der havde med begravelsen at gøre, lige fra arbejds­ lønnen til graverkarlene til den eks- trabetaling, der skulle ydes, hvis lig­ bærerne skulle møde med hvide handsker. 100 rigsdaler for en begravelse (ca. 5000 kr.) var ikke noget usæd­ vanligt beløb, men det var en udgift, der kunne slå økonomien fuldstæn­ dig i stykker for familier med beske­ den indkomst - ikke mindst, hvis det var forsørgeren, der var død. Det var imidlertid en æressag at få den af­ døde »pænt i jorden«, så på det punkt måtte ikke spares. Begravelser udgik gerne fra hjem­ met, hvortil de indbudte ankom, iført lange, sorte kapper - de såkaldte sørgekapper - som man normalt lej­ ede. Følget samledes om kisten for at se afdøde endnu engang, inden låget blev skruet på. Efter en for­ friskning, bestående af et glas vin og et stykke kage, som bedemandens tje­ ner bød rundt, begav alle sig på vej til kirkegården, til fods bag den hestetrukne ligvogn.

72