BorgerIDetGamleKøbenhavn_1966

ikke. Derfor måtte de enkelte lærere selv skaffe lokaler, oftest små bebo­ elseslejligheder, der absolut ikke kunne betegnes som velegnede til un­ dervisningsbrug. Et skolefag som gymnastik var sammen med svømning nok blevet obligatorisk i 1830, men først så sent som i 1839 blev der opført et gym­ nastikhus ved Vestervold til fælles benyttelse for en række skoler. Svøm­ meundervisningen foregik i havnen ved Langebro. Den største ulempe ved ordningen var, at de skoledage, hvor der stod gymnastik eller svøm­ ning på skemaet, var betydelig afkor­ tet, fordi turen til og fra gymnastik­ huset eller havnen tog så meget tid. Skolepligten blev ikke taget særlig højtidelig - så forsømmelsesprocen­ ten var meget stor. Det gjorde dog ikke så meget, fordi det simpelthen ville være en katastrofe, hvis samt­ lige skolepligtige børn mødte til un­ dervisning. Man ville da have været nødt til at sende en stor del hjem igen, fordi man havde ikke plads til dem! Selve undervisningen bar præg af en yderligere mangel: Lærerne var

dårligt lønnede og ikke fastansatte. Der foregik derfor en uhyggelig hur­ tig udskiftning af personalet, hvilket man endda gjorde til en dyd, idet man hævdede, at det medførte stadig friske kræfter og nyt blod i skoleger­ ningen! I de offentlige skolers førsteklas­ ser for børn indtil 9 -1 0 år benyttede man den såkaldte indbyrdes under­ visning. Den bestod i, at børnene, der var inddelt i hold, stavede og læste i kor efter store tavler, som var hængt op på skolestuens vægge. Læ­ reren skulle blot med et fløjtesignal sørge for, at holdene skiftede regel­ mæssigt. Når man samtidig ved, at en en­ kelt klasse kunne bestå af indtil 100 børn i samme skolestue, forstår man, at denne undervisningsform var den ringest tænkelige. I disse tider florerede de små pri­ vatskoler. Enhver ældre dame, der ville sikre sig en beskeden levevej, kunne nedsætte sig som »læremut­ ter« og oprette en »pogeskole«. Hun påtog sig i sit hjem at undervise en halv snes småbørn i læsning, skriv­ ning og regning. Man kan nemt fore­

77