BorgerIDetGamleKøbenhavn_1966

Hvad der stod i avisen

I sin gerning skånede kongen ikke sig selv; han var både arbejdsom og pligtopfyldende, og hans daglige le­ vevis var spartansk. Han prøvede at følge med i stort og småt, og fordi det var uoverkommeligt, mistede han overblikket. Selv betragtede han ene­ vælden, som på en række punkter svarer til et diktatur, som den ideelle styreform og tålte derfor ingen mod­ sigelse. Denne indstilling fik datidens pres­ se i særlig grad at føle. Som man i vore dage kender det i diktatursta­ ter, var aviserne underkastet censur og måtte ikke udkomme, før stoffet var gennemlæst og godkendt. Den bedst kendte embedsmand fra poli­ tiets stab af censorer hed Reiersen. Utallige manuskripter modtog i ti­ dens løb hans påtegning: »Må tryk­ kes. Reiersen.« Hvad der ikke måtte trykkes, fordi det efter censors me­ ning kunne virke politisk ophidsende Berlingske Tidendes forside fra 3 / 1 2 1839. Frederik V I var netop død samme form iddag, derfor er der sørgerand om teksten.

Tidsskrifter og trykkefrihed

Når man ved, hvilket uhyre kompli­ ceret maskineri, der står bag ved nu­ tidens nyhedsformidling, hvad enten den foregår gennem avis, radio eller fjernsyn, og hvor mange kyndige pressefolk, der kommenterer begi­ venhederne og sørger for det øvrige læsestof, må man undres over forhol­ dene på Frederik V I’s tid. For at kunne forstå pressens situa­ tion, må man erindre landets styre­ form, enevælden. Som »landsfader« sørgede den gamle konge i stort og småt for regeringens førelse og de enkelte borgeres ve og vel. I sin ung­ dom havde han med iver hjulpet bønderne til bedre kår, hvad man aldrig glemte ham for, men som æl­ dre overvurderede han sine evner som leder.

80