BorgerIDetGamleKøbenhavn_1966

en lang, smal gangbro, kaldet Lange­ bro. Denne broforbindelse eksisterer endnu, selv om broen i vore dage er noget større! Hovedvagten fungerede også som politistation, idet vagtholdet kunne rykke ud, hvis der var uro et eller andet sted. De kunne foretage arre­ stationer og beholde fangerne, indtil de kunne overflyttes til en civil ar­ rest. Militærets store manøvrer blev a f­ holdt på stadens grønne områder, Fællederne, især på Østre Fælled. For at kanonbragene ikke skulle volde ødelæggelser, henstillede man til be­ boerne i de omliggende huse at lukke vinduerne op. Frederik V I satte stor pris på militære opvisninger og und­ lod sjældent at overvære manøvrerne. En særlig afdeling under forsvaret var borgervæbningen, eller »borger­ skabet«, som det kaldtes i daglig tale. Allerede under Københavns belejring i 1659 deltog byens borgere i stadens forsvar og stod siden rede til at sup­ plere den egentlige garnison. Også englændernes belejring og bombar­ dement i 1807 stillede krav til Kø­ benhavns borgere.

Men efter den tid havde borger­ væbningen gradvis mistet sin betyd­ ning, selv om den vedblev at eksi­ stere indtil 1870. Den var delt i in­ fanteriet og artilleriet og skulle virke som en mellemting mellem nutidens civilforsvar og hjemmeværn. Borger­ væbningens officerer benyttede far­ vestrålende uniform, som dog ofte mistede den imponerende virkning, når en værdig borger med årene var blevet så mavesvær, at han vanskeligt kunne være i den. Den årlige revy på Nørre Fælled var borgervæbningens store dag. Her fulgte soldaternes koner og børn med, og efter øvelserne slog man sig ned i græsset om de medbragte mad­ kurve. Om aftenen var der bal, hvor borgervæbningens musikkorps spil­ lede. Det let komiske skær, der var over dette foretagende, kender vi endnu i vore dage i udtrykket »ikke gøre grin med borgermusikken«. Danmark havde indtil 1807 haft en meget stor flåde i forhold til lan­ dets størrelse. Den var hjemmehøren­ de i København, som bar præg af at være flådehavn. Kvarteret mellem Det kgl. Teater

Made with