BorgerIDetGamleKøbenhavn_1966

munden løbe om huslige problemer, mens herrerne, efter at have stop­ pet piben af værtens tobaksdåse, dis­ kuterede byens og landets anliggen­ der. Havde værtinden fornylig syltet, lod hun sine gæster smage resultatet af anstrengelserne. En bakke med små skåle blev sat på bordet, og gæ­ sterne kunne nu med en teske tage en smagsprøve fra hver skål. Og så kunne damerne i lang tid tale om syltekunstens finesser. Trods hus­ hjælp i større omfang end i nutiden påhvilede det nemlig husmoderen personligt at foretage syltningen, ger­ ne efter gamle opskrifter, som gik i arv gennem slægten. Herrerne kunne også sætte sig til spillebordet og tilbringe en time eller to med det dengang moderne kort­ spil, l’hombre. Kl. 9 samledes man atter om spise­ bordet, og nu kom aftensmaden frem; lækkert smørrebrød, ikke så fjernt fra det, vi i nutiden betegner som »det store, kolde bord«, med et glas øl eller punsch til. En timestid senere, når man var færdig, brød gæ­ sterne op og gik hjem.

Egentlige middagsselskaber, som vi kender dem i vore dage, fandt kun sjældent sted i det gamle København. Skulle en større kreds samles i en særlig anledning - og man ikke fore­ trak at afholde festen i »klubben« eller andre steder uden for hjemmet - forløb aftenen omtrent som beskre­ vet. Traktementet var måske lidt flottere; der blev serveret god rødvin i stedet for øl, der blev spillet op til dans, prismelysekronen og væglam­ petterne var tændt med mange voks­ lys, og man holdt lidt længere ud. Var der blandt gæsterne en mere eller mindre kendt sanger, skuespil­ ler, digter eller musiker, var det en selvfølge, at denne i aftenens løb op­ trådte for de øvrige, som samledes i en andægtigt lyttende skare. Det var også almindeligt, når pun- schen kom på bordet, at der blev om­ delt visebøger, så gæsterne og værts­ folkene kunne underholde sig ved at synge fædrelandssange og viser, lige­ som en række selskabslege var på mode, hvori både unge og gamle del­ tog med stor fornøjelse. Sådanne aftener kunne man glæde sig over og mindes længe.

93