BorgerIDetGamleKøbenhavn_1966

Fatter går i klubben

De forskellige foreninger havde lejet lokaler, hvor medlemmerne kun­ ne komme og gå, som de ville. En­ kelte klubber havde endda særlige sommerlokaler uden for byens porte, så man kunne nyde sommeraftenerne i en have; det gjaldt f. eks. »Kongens Klub«. I klubben kunne man møde venner og bekendte, snakke frit om store og små anliggender, ryge, drikke punsch eller kaffe, læse aviser eller spille kort. Enhver borger søgte gan­ ske naturligt den forening, hvor han følte sig mest hjemme, og hvor han vidste, at hans venner var medlem­ mer. De mange foreninger var netop udtryk for en opdeling, nærmest ef­ ter rang, stand og formueforhold. En officer brød sig ikke om at være i samme klub som sin skomager, og den lille høker ville føle sig trykket ved at skulle møde den rige grosserer i sin forening.

Foreningsliv

Den sparsomme fritid, som den al­ mindelige københavnske borger hav­ de til sin rådighed, tilbragte han ofte i en af datidens klubber. Såvel begrebet som selve ordet »klub« stammer fra England, »club« betegner den hammer, som forman­ den banker i bordet med, når med­ lemmerne skal kaldes til orden. De første klubber i København opstod før 1800-tallet, men bevægelsen greb om sig, og af levedygtige klubber kunne man kort efter år 1800 finde bl. a. »Dreiers Klub«, »Kongens Klub«, »Enighedsselskabet«, »Det venskabelige Selskab«, »Harmonien« og »Det bestandige borgerlige Sel­ skab«. Dertil kom låseklubber og drama­ tiske selskaber«, hvis formål fremgår umiddelbart af betegnelsen.

94