OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910
28
IN D LED N IN G
Afgiften som en Procentdel af den virkelige For tjeneste, men det gik heller ikke; i 1805-6 gav f. Eks. Mad. Price nogle Fyrværkerier, hvor Skatten fast sattes paa denne Maade, og efter de Beregninger hun forelagde, havde hun enten intet at betale, eller Fattigvæsenet kom til at skylde hende Penge; og saadanne Regnskabsaflæggelser var hun ikke ene om. I Hovedstaden maatte de fremmede Komedianter regne med endnu en Faktor, der i Tidens Længde viste sig at være den mest standhaftige. Det var Direktionen fo r de kgl. Skuespil, der stadig var paa sin Post, naar det gjaldt Byens offentlige Forlystel sesliv, og brugte de Forbudsmidler, den havde i Pri vilegiet a f 11. September 1750. Det hed her i § 2, at der i Komediehuset alene og intet andet Steds i København og paa dens Grund maatte være tilladt at opføre Skuespil i det danske, tyske og franske Sprog. Direktionen holdt krampagtig fast ved dette sit Skuespilmonopol — der indskærpedes ved Pla katen a f 25. Ju li 1817 — til hen mod Midten af det nittende Aarhundrede, da Bestemmelsen, der havde haft sin Berettigelse paa et tidligere Tidspunkt, forlængst var ganske forældet.
Made with FlippingBook