OmkringKøbenhavnsBørs

294526048

Omkring KØBENHAVNS BØRS

Bø rs liv i Begyndelsen af det 20. A a rh u n d re d e

OM K R ING KØBENHAVN S BØRS

H E N D R I K

S T E I N

O M K R I N G KØBENHAVNS BØRS B Ø R S L IV I B E G Y N D E L S E N A F D E T 20. A A R H U N D R E D E

POR TRÆ TTEGN ING ER aj VALD . SETOFT

„BØRSEN”S FORLAG KØB ENHAVN 1937

K ø b e n h a v n s KOMMU-NEBiBLIOTEKER HOVEDBIBLIOTEKET cj% 475

C r

•L

S M .

I Foraaret 1937 offentliggjord.es i „Børsen ” nogle Smaaskitser, „Børsliv i Begyndelsen af det 20. Aarhundrede”, som — ikke m indst paa Grund af de ledsagende Portrættegninger, der var blevet til ved Samarbejde mellem Forfat­ teren og Tegneren Vald. Setoft — frem ­ kaldte en Række Opfordringer til en samlet og udvidet Fremstilling af Emnet. Disse Ønsker imødekommes ved Udsen­ delsen af denne lille Bog, der Intel pre- tenderer udover til Papiret at fæstne Erindringen om en Tid, da der endnu var et virkeligt Børsliv i København. H. Si.

H V IS en Udlænding i vore Dage søger hen til Københavns Børs, vil han ikke kunne undgaa a t blive fanget ind a f Børsbygningens e jendommelige A rk itek tu r, dens gennemførte stilrene Linier og Drage­ spirets sto lte Rejsning. Og fo rtsæ tter han sin Vandring op ad Rampen, vil den store, søjlebaarne Børssal tale til hans Skønhedssans, men — det levende Børsliv, som han ven ter a t finde dér, hører Fortiden til. Selv i den Time, hvor Fondsbørsens Medlemmer og deres M ed ­ hjælpere fra Noteringsværelset spredes over Salen, er den kun sparsom t befolket. Der var en Tid, da de t var anderledes. Københavns Børs ha r vel aldrig kunne t tage de t op med de store Børser, men endnu omkring A arhundredsk iftet var den Sædet for en om fattende Varehandel, den eneste Børs a f Betydning i Norden og i en vis Fo rstand en Udfalds­ po rt mod den store Verden. Den københavnske Smør­ notering havde vunde t en Verdensnoterings K a rak ter, og den københavnske Arbitrage, navnlig for Korn- og Foderstofhandelen, var hø jt anse t og søgtes ogsaa udefra. N 93668

Tallene paa Børsbesøgende naaede den Gang op paa 6—700 daglig, og henimod Børstid stimede Børsher- rerne fra alle Sider — over Højbro, fra Gammelholm og fra Christianshavn — mod Ch ristian IV ’s Børs, let kendelige paa de høje, skinnende S ilkehatte, der var den københavnske Grosserers Adelsmærke. Kl. 2,4 rin- gedes Børstiden ind, og den, der ikke inden Kl. 2,5 havde faae t Foden indenfor de brede Portdø re , m aa tte bøde 25 Øre til Grosserer-Societetets Understø tte lses­ fond. T rods de t veldædige Øjemed kunde man daglig, i de t Øjeblik Spærreklokken begyndte a t kime, opleve de t m un tre Skue a f adstadige Børsherrer sæ tte i Løb op over Rampen for i Tide a t naa indenfor Dørene og spare 25-Øren. D e t va r en hel Sport. Krøyers store Børsbillede, der da te re r sig tilbage til M id ten a f 90’erne i forrige Aarhundrede, er e t M onu­ ment over Tietgen-Perioden, som da va r ved a t ebbe ud. Sam tidig har Kunstneren forsøgt paa Læ rredet a t fastholde de t Liv, som den Gang udfoldede sig indenfor Børsens Rammer. Billedet m idtsam les om Tietgens og G liickstadts Personer. Uvilkaarlig fanges Beskueren a f Tietgens Skikkelse, der med Hænderne begravet i Frakkelommerne er paa Vandring fremefter; de t er næsten, som vilde han træde ud a f Rammen. L id t til Siden for ham, ha lv t bo rtv end t, ses G liickstad t med rundpu lle t H a t i den omgivende Skov a f b lankstrøgne Cylindre. M ed fremragende K un s t ha r K røyer ved P la ­ cering og Udførelse ka rak terisere t de to Mænd saaledes, a t man aner R iva liteten . F aa Aar efter var T ietgen gaaet over i H istorien, medens G liickstadt endnu i en Aarrække fo rtsa tte sin Gerning. Under de daglige Børsbesøg fand t man ham gerne i den anden Sofa tilhøjre, naar man kom ind gen­ nem Glasdørene. Her sad han, lille og sirlig a f Skikkelse,

6

sædvanlig med de t ene Ben trukk e t op under sig, om­ sværmet a f de mange, der havde Æ rinde hos den mæg­ tige Bankchef eller ønskede a t sole sig i hans Nærhed. Skønt uanselig a f Ydre, virkede han ved sin Person­ ligheds Magt. „Den lille Geheime“, som han i de senere Aar ka ld tes — Heide benævnte ham paa sin spøgefulde M anér mindre respek tfu ld t Jøden Isak — kunde med e t Blik fryse uønskværdige Personer væk, men naar han strøg den lid t reserverede Holdning a f sig, kunde B likket bag Guldbrillerne være lu tte r Varme og Vel­ vilje, og han va r heller ikke uden Lune. Her blot en enkelt a f de mange Anekdoter, der forta ltes om ham : D a en Trosfælle en Dag søgte G liickstadt for a t bede ham om e t Bidrag til e t nærmere bestem t Formaal, svarede han med a t overrække ham en Hund redkrone­ seddel. „Deres Søn“ — forsøgte den paagældende forsig­ tig t — »har givet 500 K rone r!“ „Har han d e t“, sagde G liickstad t og saa op med e t

lille Smil. „Naa, ja , det er en helt anden Sag. Han har en forholdsvis vel- staaende Far. D e t har jeg ikke!“ * E f t e r T ie tg e n s D ød var P riva tbanken tra a d t noget i Baggrunden. — Heide havde ganske vist en fremragende Evne til H er sa d „den lille Geheime“, sirlig a j Skikkelse, sædvanlig m ed det ene Ben trukket op under sig.

7

a t holde Offentligheden i Aande, men Interessen g ja ld t mere hans Person end Banken. P aa Børsen viste han sig kun i Ny og Næ. Her var de t Geheim ee ta tsraad Jul. Larsen, der repræsenterede Banken, bevægende sig ru n d t i Børssalen, affabel og indladende, men sam­ tidig i sin Form le t maliciøs og sarkastisk . D a han hin straa lende Sensommerdag i 1908, da A lberti havde meldt sig til Politie t, blev ka ld t ned i N a tionalbanken , mens P riva tbankens eget, i H a s t sammenkaldte Bank- raad i Spænding afventede hans Tilbagekomst, fik han sit Knæk. Den store Offentlighed, der va r tilbøjelig til a t identificere P riva tbanken med Heide, vend te sig vel i første Øjeblik mod denne, men d e t var Larsen, som havde Ansvaret for Bankens Engagements med Alberti, og han blev da ogsaa ko rt efter nødsaget til a t vige sit Sæde. Den 8. September 1908 henimod Børstidens Slutning kom jeg op paa Børsen. Der hvilede en underlig trykk e t Stemning over Forsamlingen. Folk stod tavse eller i dæmpet Sam tale rund t om i Vinduesfordybningerne. M an havde Følelsen af, a t e t Uvejr va r i Anmarch, men a t ingen rigtig vidste fra hvilken K an t, de t vilde komme. Paa min Vej gennem Børssalen standsede jeg ved en Vinduesniche, hvor Brødrene Dessau og enkelte andre stod fordybe t i Samtale. — „Hvad er her paa Fæ rd e?“ spurgte jeg. „Ved De ikke noget?“ lød Svaret. „E r de t rigtigt, a t Bondestandens Sparekasse er lukke t?“ Jeg for til Telefonen. Bondestandens Sparekassesva­ rede ikke. Jeg ilede ind i P riva tbanken . Der va r Bank- raadsmøde, men da jeg gik ned ad T rapperne , mødte jeg Geheimee ta tsraad Larsen, der kom fra e t Møde i Na tionalbanken og uhyre nedslaaet i en ko rt Sam tale meddelte mig, hvad der var sket. K o rt efter vidste hele Børsen de t samme. 8

D a jeg næste Morgen tra ad te ind paa m it Kontor, ringede de t paa min Telefon, og en ukend t Stemme spurg te : „E r de t rigtig t, a t Heide ha r skud t sig?“ — Spørgsmaalet virkede b ru ta lt som en Næsestyver, men In d try k k e t stilledes ganske i Skygge af, hvad jeg en Times T id senere oplevede, da jeg lod mig melde hos P riva tbankens D irektion. Heide ilede mig paa sin sæd­ vanlige, lid t pudsige M aade i Møde tværs gennem det store Kontor, men i samme Nu ka ld te Telefonen ham tilbage, og jeg hørte ham svare paa en Forespørgsel: „Heide — jo, de t er migi Tak, jeg ha r de t i bedste Vel- gaaende!“ Døren til Sideværelset, hvor Geheimeetatsraad Jul. Larsen havde sit Kontor, stod aaben. Ogsaa hans Telefon kimede, og jeg blev nu Vidne til, hvorledes de to P r iv a t­ bankd irek tø rer hver gennem sin Telefon ustandselig m aa tte dementere Forespørgslerne om, hvo rv id t de t var rigtigt, a t Heide havde skud t sig eller hængt sig eller tage t sig a f Dage ved Gift. D e t var jo en lid t besynderlig, m akabe rt farve t S ituation , og nogen nærmere Oriente­ ring blev der under disse Omstændigheder ikke Lej­ lighed til, men for saa eftertrykkelig som muligt a t dementere Ryg terne om Heides Selvmord, blev han m id t i Børstiden i T rium f fø rt igennem Børssalen ind i Kursnoterings-Værelset, hvor Geheimeetatsraad Jul. Larsen med en Haandbevægelse præsenterede ham for Forsamlingen. Gensynsglæden gav sig U d tryk i stærke Bravo- og Leveraab. ❖ Ogsaa Handelsbankens Førstedirektør, Geheime­ e ta ts ra ad P. N. Damm hørte til Børsens daglige Gæster. H an va r Pessimisten b land t Storbankernes D irektører — i alle Tilfælde yndede han a t forskanse sig bag e t vist 9

Sortsyn — og han havde de t Lov paa sig, a t han fremfor nogen forstod a t sige Nej. P e te r Nicolaj, som han ka ld tes M and og M and imellem, va r da hel­ ler ikke um iddelbart til­ gængelig. Da jeg som ung R edak ­ tø r en Dag søgte Damm , m aa lte han mig fra oven nedefter og spurg te med let N asa llyd : „Hvem ær D e?“ D e rtil var maaske ikke me­ get a t sige, men da Spørgs-

m aa le t i den følgende T id gentoges, hver Gang jeg henvendte mig til ham, virkede de t unægtelig noget irriterende — en ren Afvænningskur! Men en skønne Dag vendte B ladet sig, og va r man først kommen paa Talefod med Pe ter Nicolaj og havde vunde t hans Tillid, kunde han være saare aabenh jertig og vindende. Hensynet til Bankens T a rv gik for ham fremfor a lt ande t, og de t va r da ogsaa H ensynet til hans egen Bank, der var bestemmende for den Ho ld­ ning, han indtog, da Grundejerbanken, der lededes a f hans Svigersøn, Olaf Hansen, krakkede i 1908. U dad til va r Damm i de Dage som sædvanlig; han ba r sit Hoved lige højt, men paa Tom andshaand kunde man lejlig­ hedsvis som i e t Glimt se, hvad der rørte sig bag de t tilknappede Ydre. H an hadede fra hin Dag Em il Levy, som havde a ffa tte t de t saakald te „falske P ro sp ek t“, og som han be trag tede som den egentlige Ophavs­ mand til den Ulykke, der havde ram t Banken og hans Familie. 10

Som en Tyv om N a tte n havde Bankkrisen a f 1908 sneget sig ind over Byen og Børsen. Sent ud paa Aftenen — ved T itiden — Torsdag den 6. Feb ruar udsendtes en Meddelelse om, a t Grundejerbankens Bank raad havde ved tage t a t „suspendere Bankens Betalinger ind til videre“ . Der va r jo ikke den Gang noget, der hed Radio, og først da Folk næste Morgen in te t anende — de t g ja ld t i alle Tilfælde de t store F le rta l — aab- nede deres Aviser, erfarede de, hvad der va r sket. In d try k k e t va r overvældende. Siden da ha r vi op­ levet en Række verdensomvæltende Begivenheder, som ganske stiller 1908-Krisen i Skygge, men for den d a ­ værende Generation var Februar-Dagene 1908 uden Sidestykke. Hen imod Børstid paa Krisens første Dag gled Folk i store Stimer op ad Rampen. Den store Børs- sal va r en myldrende Myretue, hvor Sagførere, K ap ita ­ lister og Forretningsfolk, der ellers aldrig havde Æ rinde paa Børsen, blandede sig med dennes faste Gæster. Stemningen var dog behersket, selve Noteringen forløb saa temlig rolig, og man bevarede en ubestem t Fo r­ ventn ing om, a t Uve jre t dog maaske vilde drive over. M en da Hovedbankerne, der havde været samlet for a t drøfte Situationen , henimod Noteringens Slutning ud ­ sendte en Erklæring, der lynede a f Mangel paa Beslut­ somhed, slog Stemningen ganske om. G rundejerbankens Aktier, der na turligvis var strøget a f Kurslisten, hand ­ ledes i store Poster helt ned til 10—12 pC t, og de yngre Banker fik en uhyggelig Fornemmelse af, a t Tampen begyndte a t brænde i deres Nærhed. Den følgende Dag strømmede de t fra Morgenstunden ind til Vekselererne med Salgs- og Baisse-Ordrer paa De ta ilhand lerbankens Aktier, og Børsen fik e t fuld­ stændig pan ikag tig t og oprevent Forløb. F ra Børsen for­ plantede N ervøsiteten sig ud i Befolkningen, og under 11

Parolen „Sauve qui p e u t“ sty rtede Folk i A ftentimerne i s to rt Ta l til Bankerne for a t hæve deres Penge. Heldigvis va r den næste Dag Søndag, og inden M a n d a g sb ø r s e n s Aabning havde man tilveje­ b rag t den S ta ts- og B ank­ ga ran ti for G rundejerbanken og D e ta ilhand lerbanken , som ene va r i S tand til a t standse Pan ikken. M an aandede da le tte t op, og selv om E fte r-

K n u dizon og Tvermoes. virkningerne a f de bevægede Krisedage vedblivende spo­ redes en rum T id fremefter, gled Børsen dog lid t efter lid t tilbage i de van te Folder. ■35- Naturligv is va r ogsaa Na tionalbanken daglig repræ­ sen tere t paa Børsen. Ved særlige Lejligheder dukkede den slanke og elegante Knud tzon op i Børssalen, men sædvanligvis var de t Rud . Tvermoes, som mødte paa Bankens Vegne. Knud tzon , der oprindelig havde været Officer, inden han overtog de t fædrene Købmandsfirma, va r en saare re tline t Personlighed, og det var ham, der i sin T id sa tte igennem, a t N a tionalbanken opsagde den a f Bondestandens Sparekasse optagne K red it, hv ilke t gav S tødet til Albertis Fald. løv rig t var Stillingen som N a tionalbankd irek tø r trods Bankkrise og A lbertikata- strofe ikke den Gang saa udsa t en Post, som den senere blev. Rud. Tvermoes var Hørkræmmersøn og selv H ø r­ kræmmer, ind til han, som særlig handelskyndig, ind- tra ad te i Nationalbankens D irektion. H an var en hø jt ku ltivere t og tilbageholdende N a tu r, men naar han i 12

Børssalen med begge Hænder i Frakkelommerne bevæ­ gede sig fra Gruppe til Gruppe, havde han a ltid e t ven­ ligt Ord og e t Smil til dem, han indlod sig med. Ved Siden a f Hovedbankerne fandtes der som alle­ rede nævn t en Række mindre Banker, der ligeledes var repræsenteret paa Børsen a f deres respektive D irek­ tører. B land t disse Lederen a f Lande ts ældste P r iv a t­ bank — K jøbenhavns p riva te Laanebank — D irek tør Nygreen, der var mere forfaren end de fleste i den kø­ benhavnske Børslistes Pap irer, men forøvrigt ledede sin Bank halvvejs som en Sparekasse. B land t de yngre Bankers D irek tører va r der — ved Siden a f G rundejer­ bankens Olaf Hansen — navnlig to, der efterhaanden gjorde sig bemærket: Den rødblonde Villum Nielsen, der med sit F irma Rub in & Bing var gaaet ind i K jø ­ benhavns Laane- og D iskontobank og under Bankkrisen

i 1908 — paa selve den kritiske Søndag, da Bankkom itéen blev danne t — ved et dristig t, næsten genialt Træk reddede sin Bank over i de garanterende S torban­ kers Kreds. Og saa Hassing-Jørgensen med sine ny Idéer om Revision og Bank­ virksomhed. F ra sit beskedne Revisions­ kon tor ved Vandkunsten havde han med jydsk Sejghed under beskedne Former faae t e tab lere t sin Revisionsbank og a r­ bejdede sig videre frem, uanfægtet a f den Modvind, han mødte. Ganske v ist tik hans Modstandere nogle Aar senere for- pu rre t, a t han rykkede ind i N a tiona lban ­ kens D irektion, men de kunde ikke hindre, a t han ko rt efter gik ind som Handelsm i­ n ister i de t ande t M inisterium Zahle. Valget til Nationalbankens D irektion

Villum N ielsen , der under K risen i 1908 m ed et d ristig t Træk re d d e d e s in B a n k over i Storbankernes K red s. 13

havde forøvrigt indenfor Forretn ingsverdenen væ ret om fa tte t med meget stor Interesse. D e t va r e t udb red t Ønske, a t Valget m aa tte falde paa en Købmand, og her samlede man sig om W esty Stephensen, der havde Sæde i Repræ sen tan tskabe t. F ra anden Side ønskede man D irektionen suppleret med en p rak tisk Bankmand, og som saadan udpegedes Revisionsbankens energiske D irek tør. En tredie K and id a t va r den unge N a tiona l­ økonom Carl Tha lbitzer, der havde Ansættelse i Banken. Den 5. F eb ruar 1913 tra ad te R ep ræ sen tan tskabe t sammen for a t vælge den ny D irektør. Da Børsen aab- nede denne Dag, forelaa endnu ingen Afgørelse, men ko rt efter forlød det, a t R ep ræ sen tan tskabe t havde su­ spenderet sine Forhandlinger, og a t Prøvevalget havde givet Hassing-Jørgensen de t største Stemmetal. Saa viste N a tiona lbankd irek tø r Knud tzon sig i Salen, og blev straks a f Geheimee ta tsraad Damm bo rtfø rt til en a f Vinduesfordybningerne. Andre flokkedes om Westy Stephensen, der syntes ganske uanfægte t og med e t s to rt Smil erklærede, a t der skam ikke var nogen Tvivl om, a t det endelige Valg vilde falde paa H assing -Jø r­ gensen. Men dennes M odstandere udny ttede Pausen b rav t, og da Repræ sen tan tskabe ts Møde blev gen­ optaget, va r S ituationen to ta lt ændret. Tha lbitzers K and id a tu r blev tru k k e t tilbage til Fordel for W esty Stephensen, som derefter valgtes med alle Stemmer. Saaledes levede Børsen med i de skiftende Begiven­ heder. Selve Bankdirektørernes daglige Fremmøde — baade de store og de smaa P rofeters — virkede til a t give Børslivet baade K a rak te r og Kolorit og bød ad ­ skillige prak tiske Fordele. Der var her en bekvem Le j­ lighed for Bankernes Ledere til uden alle Form a lite ter a t tales ved, og for Forretningsverdenens Folk til a t faa Finansernes Mænd i Tale. 14

F ondsbørs-P ro jiler: Øverst c A l idten : Vekselerer F r. Salo m on­ sen (J . S . Salo monson & C o.). 2. Række jr a venstre: Vekselerer N . J . A lo ritz og B rød­ rene T rier (L o u is og Theodor). N ederst til venstre Vekselerer V. Sleen (B en dix& S teen ).

F ONDS- OG AKT IEBØRSENS Medlemmer havde udenfor Noteringen deres T ilhold i H j ø r n e t til højre for Glasdørene, naar man kom ind i Børssalen. E fterbørsen havde den Gang ikke den samme B e tyd ­ ning som senere, men der foregik dog en Del F o rre t­ ninger. Her var E ta ts ra a d Lorck 's imponerende Skik­ kelse de t na turlige M id tpunk t, omgivet a f Cheferne for de større og m indre Bankier- og Vekselererfirmaer: Andr. Simonsen fra H ahn 's Enke, der hørte til de solide gamle F irmaer, og over hvis Kon torer paa Købmager- gade der hvilede en næsten D ickens’k Stemning; Aug. Lunn, der med megen Dygtighed havde a rbejde t sig en stor Forre tn ing op; Brødrene Trier — Theodor og Louis —, som ligeledes havde skab t sig e t s to rt og tro ­ fas t Klientel, Konsul Th. Green — „Børsen“s S tifter —, der havde gjort Forretn ingen i unoterede Pap irer til e t Speciale; Johs. Henriques, der var H jø rnets Kronikør, fuld a f Anekdoter, og mange, mange andre. 15

Fonds- og Aktiebørsens Hjørne oed Aarhundredskijtet: Ejter

Megen Anseelse nød Che­ fen for de t gamle Bankier- firma Henriques jun ., O tto R. Henriques, der som F inan ­ sernes særlige Tillidsmand daglig paa sin Vandring fra Børsen aflagde Besøg paa den anden Side Gaden hos S ta ts ­ gældsdirektør P. O. A. Ander­ sen. H an repræsenterede tre- die Generation indenfor de t mere end hundredaarige F ir­ ma, hvis N avn figurerede ved Siden a f de københavnske Hovedbanker, hver Gang S ta ten appellerede til Laane-

E ta tsra a d Lorck og „C hristian I V ’s E ta tsra a d 1, B an k ier J. S. Salom onsen.

m arkedet. Sønnen Carl O tto, som den Gang va r en ung Mand , har siden hen baade i denne og andre Henseender hævdet F irmae ts hæderværdige T rad i­ tioner. Endvidere var der den lille, sirlige E ta ts ra a d J. S. Salomonsen — „Chri­ stian IV. s E ta ts ra a d “ —, saaledes ka l­ det, fordi E ta ts ra a d titlen va r tilfalde t ham som Anerkendelse fo r de t smukke Mindesmærke, han ude ved Nyboder havde re jst Christian IV. Om en anden a f Børsens Koryfæer, der havde faae t tilde lt en tilsvarende Hædersbevis­ ning, fo rta lte man, a t han havde kviet s j g n0get ved den rundelige Modydelse i veldædigt Øjemed, men a t han til- sidst hos den almægtige Justitsmm i- 17 . . w . • l / l l 1 j • T i ' j • •

Otto r . Henriques ajlagde som F inan- sernes T illid sm a n d daglig Besøg paa den anden Side Gaden.

ster — A lberti — havde opnaae t 10 pC t. pr. kon tan t. En M and , som der stod adskillig S trid om, va r Vekselmægler Sigvard Salomon, der i en Række Aar periodevis skrev F inanskronikker i „Børsen“, og som ved sin respektløse og ganske uimponerede Pen ikke ju s t skaffede sig Venner. Han va r en M and med stærke Sympatier og An tipa tier. Navnlig va r P riva tbanken stadig Genstand for hans Misbilligelse, og trods „Konferensraad Heides udmær­ kede og hø jt ska ttede Egenskaber“ kunde han ikke forsone sig med, a t „Vejen til C. F . Tietgens D irek tø rs to l“ var gaaet over Frederiksberg Birk. Til Fondsbørsens Forgrundsfigurer hørte i Aarene efter A a rhundredsk iftet

Vekselerer A . F . L amm vilde helst se en Sag baade jr a den ene og den anden Side.

den høje, mørke og gnistrende Vekselerer Chr. Reimann, en uafhængig og noget stejl N a tu r, som im idlertid netop i K ra ft a f disse Egenskaber nød megen Tillid — og den lille, vævre A. F. Lamm, der havde e t Smil til alle og helst vilde se en Sag baade fra den ene og den anden Side. Til Trods for, a t han som Vekselerer stod i Tjeneste hos den udskregne Kapitalisme, var Lamm erklæret Socialdemokrat, hvilke t en Overgang førte ham frem til Posten som Form and i Københavns Borgerrepræsentation. I de bevægede Aar, hvor de nok som bekendte „Vekselerersager“ med deres Afslø­ ring a f de mindre heldige Fondsbørsmetoder skabte voldsomt Røre om Københavns Fonds- og Aktiebørs, fald t de t i Reimanns og Lamms Lod henholdsvis som Formand og Næstformand for Kursnoteringsudvalget a t føre de t kollegiale Forsvar for Standen. D e t var

18

Lamm, der tog S ituationen i stiv Arm ved med en næsten naiv Oprigtighed til Retsprotokollen a t erklære, a t Kursskæringen var „almindelig Skik og B rug“, og a t man ved Afgivelse a f e t Responsum under Sagen indenfor Kursnoteringsudvalget havde overvejet, om man ikke skulde lyse „denne Fremgangsmaade“ i Kuld og Køn som „Kou tum e“, hvad han for sit Vedkom­ mende havde været stem t for! En M and , der stod megen Respekt om, va r Ad. J. Levin, der sammen med Broderen, M artin , havde tage t de t fædrene Firma, I. M. Levin & Co., i Arv. H an var en M and a f gammeldags, solide Principper, ikke en kedelig Forsigtigper, tvæ rtimod en M and med Humør, men tillige en klog og forstaaende Raadgiver. Troede han paa en Sag, var han ogsaa p a ra t til a t gaa ind for

den; de t va r saaledes ham, der sa tte den Ballin’ske Virksomhed paa Aktier. Da han i 1907 trak sig tilbage fra F o rre t­ ningerne, gik F irm ae t over til hans Nevø, Johan Levin, der var a f en noget anden Støbning og med megen D ristighed førte F irm ae t frem ad nye Baner, saaledes a t de t ved Verdenskrigens Udbrud stod som de t absolut førende indenfor den køben­ havnske Fonds- og Aktiebørs. I Publi- kumsbaasen fulgte man i disse Aar med spændt Agtpaagivenhed, a lt hvad Johan Levin foretog sig, og noterede ivrigt, naar „Levin køb te“ eller „Levin solgte“ ! Hvorledes de t siden hen gik de t gamle F irm a er tilstrækkelig bekendt.

Vekselmægler Noget he lt for sig selv var Veksel- , Th. Schiøler ^ bevægede sig hjem- mægler Th. Schioler, hvis høje Skikkelse meoant i storban - . i a • *11 i • kernes D irektions- og morsomme, levende Ansigt uvilkaariig kontorer. 19

tildrog sig Opmærksomhed. H an va r uddanne t hos Gedalia, havde i høj G rad h a ft T ietgens Tillid og var besvogret med Damm . Følgelig bevægede han sig hjemmevant i S torbankernes D irektionskontorer, og han va r i K ra f t a f sin Personlighed en meget b en y tte t M and . Hans store Personalkendskab, hans Lune og sm ittende Humør, der skaffede ham Frisprog alle Vegne, gjorde ham fortræffelig egnet til de formidlende Opgaver, naar de t g ja ld t a t bringe en Sag i Gænge, danne e t Konsortium , eller hvad der ellers kunde falde for. D e t va r saaledes Schiøler, der — og det var paa sin Vis hans Livs store Bedrift — havde faae t T ietgen og G liickstad t forsonede, saaledes a t Tietgen, der h id til havde s taa e t F rihavnen h a a rd t imod, tilsagde denne sin og D e t Forenede Dampskibs-Selskabs S tø tte . D e t va r denne Alliance, der fik sin officielle Besegling, da

G liickstad t nogle Dage senere ved en Banke t paa Skydebanen rejste sig og med sit Champagneglas i Haanden gik hen til Tietgen og hilste ham, en Gestus, som hos de t store Selskab udløste et stormende Bifald. N u og da dukkede der op paa Børsen en lille, distingvere t M and a f e t venlig t og ind­ tagende Væsen, lige forekommende nedad som opad. D e t va r Claus Langhaar Smidt, fo rko rte t til Claus L. Smidt, hvis Firma, Sm idt & le Maire, førte sit Udspring til­ bage til de t gamle, hæderværdige dansk­ engelske Bankierfirma C. I. Hambro & Son. D a hans Isse skinnede som en Bil­ lardkugle, appellerede hans haarfagre Døbenavn um iddelbart til Børsviddet, men forøvrigt nød han stor Anseelse og

C laus L anghaar S m id t J jrte s it F irm as U dspring tilbage til C. I. H ambro ¿9° Son.

va r meget a fho ld t. H an va r b land t ande t Bankier og financiel Raadgiver for Kong Georg a f Grækenland og nød ogsaa iøvrigt megen Yndest indenfor Kongefam i­ lien, navnlig hos Enkedronningen, hvem han va r en stor S tø tte i de t filantropiske Arbejde. M an saa i hine T ider sjældent eller aldrig e t Velgørenhedsopraab, uden a t Claus L. Sm idt figurerede som „Komiteens Hoved­ kasserer“ . B land t de noget yngre indenfor Vekselererkresen lagde man Mærke til van Deurs, der med verdensmæs­ sig Le thed bevægede sig ru n d t i Salen. Ikke for in te t havde han faae t sin Uddannelse i Paris, og med sit vennesæle Væsen og de t tindrende Smil under de t bu ­ skede Overskæg havde han let ved a t komme i K on tak t med Folk. Saa var Villiam H. Michaelsen a f en helt anden Type, men hans lid t tunge og m u tte Væsen dækkede over megen Retsindighed og Varme. Ogsaa Alfred Horwitz hørte til dem, man lagde Mærke til, mest vel fordi han om tren t sam tidig med, a t han fand t Indpas ved No­ teringen, meldte sig til de t skrivende Kor og under Mærket „A forist“ skrev en Række F inanskronikker i „Børsen“ . Ganske særlig samlede Opmærksomheden paaFonds- og Aktiebørsen sig om E dua rd Rée. H an va r D irek tør i K red itkassen for Landejendomme og meget kyndig i alt, hvad der vedrørte Rea lkred itten , men han va r til­ lige Vekselmægler og var som saadan Deltager i Kurs- noteringen. Gennem sin forøvrigt noget om stridte V irk­ somhed paa Børsspekulationens Omraade — først og fremmest gennem sin storstilede Spekulation i Sukker­ ak tier — havde han sa t de t københavnske Børsliv i Sving paa en Maade, som man aldrig havde set de t tilforn. H an va r en Overgang ube strid t Aktiebørsens 21

I M idten paa P o d iet N oteringslederen mellem E tatsraad Lorck (t. o.) og Vekselerer Th. T rier (t. h.). — T il venstre staaende op im od D øren Vekselmægler M a rtin li. H enriques. Siddende m ed A n sig tet m od B eskueren: til venstre Vekselerer L amm , yd erst tilh ø jre Vekselerer van D eurs og nedenfor P odiet Vekselerer Sophus Sim onsen. Ved P ultene i fø rste Række Vekselerer E dm u n d H enriques (m ed rundpu llet H at), Vekselmægler Severin og længere til højre i P ro fil Vekselmægler N icolaysen, Vekse­ lerer A n dreas Sim onsen og e n f a c e Vekselerer J u liu s H erforth. I Forgrunden Vekselmægler A braham sen (i P ro fil m ed B akkenbarter), Vekselerer Steen (i M idten) og Vekselmægler W m . H ecksher (m ed høj H at). I Baggrunden a f Salen P ublikum sbaasen, hvor „ Svenskeren“ giver S ign al til sin Vekselerer. Behersker, e t kv ik t og m un te rt Hoved, en M and a f megen Charme og tilmed en meget dygtig M and , for hvem Spekulationerne saa a t sige aldrig slog fejl. In te t Under, a t den Bevægelse, han havde fremkald t inden­ for Aktiebørsen, efterhaanden drog flere og flere frem- 2 2

mede E lem enter til, først og fremmest den saakaldte „Svensker“, en R en tier Berlin fra den anden Side Sundet, der i en lang Aarrække hørte til Børsens faste S tok og var en a f dem, der paa sin Vis var med til a t præge de t københavnske Børsliv i hin Periode. * De professionelle Spekulanter var forøvrigt et Kapitel for sig. De kom fra mange forskellige Lag i Samfundet, og deres Indstilling var yde rst forskellig. Under N o te ­ ringen — hvor man den Gang som nu gik frem efter de t omstændelige Auktionsprincip — stod de gerne stuvede sammen i den lille Publikumsloge i Baggrunden a f Noteringssalen, hvor de spændt fulgte Opraabe t og

med megen Respekt saa hen til „Sven­ skeren“, naar han fra sin Plads gennem Fingersprog dirigerede Slagets Gang. De fleste a f dem m aa tte i disse Om­ givelser kv itte re deres borgerlige N avn for e t eller ande t nom de guerre: „Hus­ e jeren“ og „Frimæ rkehandleren“ bar N avn efter deres borgerlige Stilling. „H a ltefanden“ var a f Profession Bog­ holder og Ekspert i Regnskaber og gik i sine Spekulationer næsten videnskabe­ lig til Værks. „Bageren“ — eller som han ogsaa kaldtes „K ringlevrideren“ — bar uden for Børsen e t høj literæ rt

Navn. „Den kloge Kone fra L und “ var egentlig Sag­ fører, men havde opgivet Inkassationerne for Jobberiet. Og der kom stadig flere til som „Sporskifteren“, der var T rafikassisten t ved S ta tsbanerne , „Købmanden“, hvis Tillægsnavn ikke saa godt lader sig gengive paa Tryk , „Ole Mangepenge“ og adskillige andre.

23

D e t va r overvejende Sm aakap ita lister og Medløbere. De bidrog maaske nok deres til a t sæ tte Kolorit paa Børslivet, men de t var ikke dem, der gav Tonen an eller prægede Børsomsætningen. Til Gengæld blev Bør­ sen for mange a f disse Mennesker deres Skæbne. „Ole M angepenge“ — hvis borgerlige N avn va r Ole Jørgensen — va r a f Profession Malermester og en sær­ deles flittig og dyg tig M and i sit Fag, ind til han ind ­ fangedes a f Børsspekulationen. H an dukkede op paa Børsen omkring 1910—1911 og fik som alle, der i denne Periode i re tte T id engagerede sig i Dampere, Vinden med sig. I Løbet a f ko rt T id blev han en særdeles holden M and — paa Papiret! D a en Bankd irek tør en Dag paa Børsen trak ham til Side og sagde, a t nu skulde han holde op, saa vilde han for Resten a f L ivet have sit paa de t Tørre, svarede han, a t de t vilde han skam og- saa, — saa sn a rt han havde naae t den halve Million 1 Men inden han naaede saa v id t, in d tra f Balkankrisen 1912 og fejede alle hans Pap irer a f Bordet. Ole Jørgensen m aa tte da for en T id vende tilbage til Penslen, men Verdenskrigen gav ham en ny Chance. H an havde igen M edvind. H an tum lede efterhaanden med store Beløb, han va r blo t ikke bleve t klogere, og de t endte ganske som i første Omgang. Og som de t gik „Ole Mangepenge“, gik de t de fleste andre, ogsaa „Købm anden“ . D a han i anden Omgang — under Verdenskrigen — lagde ud, lovede han sig selv, a t denne Gang skulde han nok vide i Tide a t tage Reb i Sejlene. Der var System i hans Spekulationer, han valgte med Omhu de Pap irer, hvo rpaa han vilde bygge sin og sin Families Frem tid — sit „Fideikomm is“, som han ka ld te de t — og hans Engagements, der var fordelt paa forskellige Banker i København og P rov in ­ serne, gik efterhaanden op i Millionbeløb. Men da Bø t­ 24

ten vendte, røg „Fideikomm isset“ i Lyset, og en s k ø n n e Dag havde han knap t Salt til e t Æg. Om „Købm anden“ kunde man dog ingenlunde sige, a t han ikke havde Fo rstand paa, hvad han indlod sig paa. M en Spillet fangede ham som saa mange andre, saa a t de aldrig fik g jort op, før de t var for sent! Og naar

de t gik saaledes med de Kyndige, hvad skal man saa sige om alle dem, der i den samme Periode med deres lille K ap ita l mødte frem til Dansen om Guld­ kalven uden a t have Begreb om hverken Børs eller Papirer? D e t va r e t broget Publikum , som i disse Aar befolkede Børs­ salen og fordrev de e g e n tlig e B ø rsfo lk udenfor Fondsbørsen

under B a lk a n -K risen 1912.

f ra d e res A rb e jd s ­ mark. Børshandelen s trak te sig i disse Tider langt ud over de t normerede Klokkeslet, og man kunde opleve a t se jævne Folk fra Lande t, der havde forvildet sig ind i Børssalen, slaa sig ned i en Sofa og trække Madposen frem. D e t var de besynderligste Spørgsmaal og Bemærk­ ninger, man kunde komme ud for: „Ballin“, sagde en M and en Dag — »jeg troede, det va r e t Dampskibssel­ skab !“ Og en Dame, som var kommet med i Kehrausen, stillede de t pudsige Spørgsmaal: „Sig mig, kan de t v ir­ kelig be ta le sig a t bo rtfrag te Dampere i Timevis?“ D e t va r hendes Begreb om T ime-Charter. 25

E N SÆRL IG KOLOR IT var der over B ø r s e n s Skip­ perhjørne. Medens Fonds- og Aktiebørsens M ed­ lemmer ho ld t til i H jø rne t til højre, indenfor Glasdørene, havde Skipperne gennem Aarene vunde t Hævd paa det m odsa tte Hi ørne. Her bred te de sig, skæggede og ve jr­ bidte, i Sofaer og Vinduesfordybninger, medens de ven­ tede paa L ast til Provinsen eller Østersøhavne. Men ogsaa D irektørerne for de store Rederier hørte na turligv is til Børsens faste Publikum , og de var a ltid G enstand for megen Opmærk­ somhed. — Baade den ene og den anden Købmand var in ­ teresseret i Skibes Positioner og i Dagens F rag ter, og ikke m indst g jald t de tte K o rn ­ b ø r se n s M ed lemm e r, der fremfor nogen disponerede i den større Stil. Ogsaa fra Fondsbørsside søgte man til Stadighed Føling med R e­ derne. H vad enten de t gik op eller ned, hørte Dampskibs­ ak tier — den Gang som nu — til Spekulationens F av o rit­ ter, og her var jo Adgang til F ø r s te h a a n d s -O r ie n te r in g . Generalkonsul Johan H ansen sen., D irektor C arl W ¿11 og Sklbsreder A d o lf Carl.

2 7

I alle Tilfælde va r de t nok værd a t sondere Stemningen og maaske bjærge en Fidus. B land t de Redere, som havde deres daglige Gang paa Børsen, va r den vennesæle Adolf Carl — Chefen for de Carhske Selskaber og Form and for Dansk D amp­ skibsrederiforening — og Broderen M a rtin , „Heim- d a l“s Reder. Endv idere den m un tre og granvoksne

de Nu lly Brown, der som forsigtig Reder yndede a t sikre sig ved a t chartre „Nor- den“s Dampere ud i Tiden, og Seniorche­ fen for de t gamle C. K. H ansen’ske Firma, Generalkonsul Johan Hansen, hvis stil­ fulde, angliserede Skikkelse hørte til dem, der a ltid tildrog sig Opmærksomhed. H an nød Anseelse og Respek t som en me­ get dygtig Forre tn ingsmand . Ogsaa Søn­ nen Johan — den nuværende Seniorchef og Generalkonsul — va r paa d e tte T id s­ pun k t begynd t a t gaa paa Børsen og ople­ vede i de følgende Aar en hastig Karriere, hvis foreløbige Ku lm ination va r Posten som Danm arks første Handelsm inister.

P eter de N ulli / B row n yndede som forsigtig R eder at chartre „ N orden“s D am pere u d i T iden.

D e t va r store Dage for Københavns Børs, hvor man i mere end en Menneskealder havde stile t imod a t faa en særlig R ep ræ sen tan t i Regeringen for Handelens I n ­ teresser. Den ny Handels-Ekscellence fejrede Begiven­ heden ved en stilfuld Banket, hvor Regeringens Chef, Konsej Ispræsident — som de t den Gang hed — Neer- gaard i en stor Tale tilkendegav sin Glæde over, a t han havde kunne t imødekomme Handelsstandens mange- aarige Ønske. D e t g ja ld t nu om, slu ttede han spøgende, „nur keine Dumheiten machen!“ Ak ja 1D e t var le ttere sag t end gjort. De første H an ­ delsm inistres Vej va r nærmest a t ligne med e t Fo rh in ­

28

dringsløb, der bød paa mange sk julte Farer, og da Johan Hansen nogen T id efter sin T iltræden blev fotograferet til e t Billedværk i fu ld t Udstyr med Uniform og tre k an te t H a t, skrev han under Billedet de dy s te rt klingende Ord: L ive t er Alvor.

K a p ta jn Torm bevægede sig gennem Børssalen som paa et Skibsdæ k. Foruden de allerede nævnte hørte den lille, tæ tte Skibsreder Chr. Sass af F irm ae t Holm &Wonsild — „M yren“s dygtige og elskværdige Reder — til de daglige Børsgæster. Af en helt anden Type va r K ap ta jn Torm, hvis djærve og skæggede Sømandsskikkelse be­ vægede sig gennem Børssalen som paa e t Skibsdæk. Ogsaa om Alfred Christensen stod der Sa ltvandsduft. H an va r Skippersøn fra Rudkjøbing og havde selv —

ligesom Torm — tage t hele Tørnen fra Skibsdreng til K ap ta jn . En fro­ dig Skikkelse, en M and med en over­ ordentlig L ivskraft, fuld a f Ideer og tumlende med mangehaande Planer. Han lagde ud med Kulhandel, var en a f de første, der herhjemme optog Fo r­ retning med Cykler, startede D am p ­ skibsselskaber, anlagde en H avn ved Hellerup og en M askinfabrik ved Strandmøllen etc., etc. Heldet fulgte ham ingenlunde altid, men hvad enten de t gik med eller mod, bevarede han op i Aarene en beundringsværdig Gaa- Medens T orm og Altred Christensen 29 paa-Evne. - » / r i rr< A 1 r* 1 /'''I • i

Ogsaa om der s altvan dsdu jt. A lf red C hristensen stod

havde Skipperpræget over sig, var K ay R e inhard Sø­ officeren b land t Rederne. H an havde opgivet en smuk og lovende Karriere indenfor M arinen for a t tiltræde Stillingen som D irek tø r i D e t dansk-russiske D am p ­ skibsselskab, som paa de t daværende T id spunk t var inde i en højst ugunstig Udvikling. P aa Børsen mødte man til en Begyndelse den ny M and med en vis Skep­ sis, og selv indtog han i de tte for ham ukend te Milieu en re t reserveret Holdning. Im id lertid viste de t sig snart, a t R e inhard var i Besiddelse a f megen adm ini­ s tra tiv Dygtighed, og de t var allerede lykkedes ham a t bringe Selskabet nogenlunde paa Fode, da Krigskon­ junk tu re rn e sa tte ind og ba r de t ud over alle gamle Skader. E fte r Krigens S lutning gik Dansk-Russisk op i D e t Forenede Dampskibs-Selskab, som havde erhver­ ve t M a jo rite ten a f Aktierne og udløste Resten med 5—6 Gange deres Paalydende. Sam tidig tra ad te K ay R e inhard ind i Selskabets D irektion. En M and , der omkring A a rhundredsk iftet paaka ld te megen Opmærksomhed i Børskredse, og til hvem der en Overgang kny ttedes adskillige Forventninger, var Konsul P e ter L. Fisker, Chefen for de t gamle Skibs­ rederfirma Hecksher &Søn. H an var en M and a f u tv iv l­ somt In itia tiv og havde s ta r te t en Række T rampse l­ skaber og i T ilkny tn ing dertil op re tte t en fast Linie paa Filadelfia, men han var tillige mere Optim ist end godt var, saaledes a t hans Foretagender ikke fik den nød­ vendige S tyrke til a t staa den langvarige Fragtm isére, som fulgte efter den sydafrikanske Krig, igennem. D e t nedarvede Kommissions- og Kurtagesystem , som praktiseredes indenfor Skibsfarten, og som bevirkede, a t Redernes og Aktionærernes Interesser ikke fa ld t ab ­ solut sammen, havde i disse Nedgangsaar væ ret Gen­ stand for adskillig K ritik , og havde ført til, a t man

3 0

indenfor en Række Dampskibsselskaber foretog en Æ n ­ dring a f D riftsformerne. Men de tte kunde ikke hindre, a t den langvarige Skibsfartskrise efterhaanden udm ar­ vede Selskaberne. Flere mindre Selskaber havde alle­ rede m a a tte t give op eller va r blevet reorganiseret, andre gik deres Opløsning i Møde og saa deres Aktier tendere imod N u lpunk te t. Alligevel virkede de t saa temmelig overvældende, da man i den sidste September-Uge i 1910 pludselig stod overfor L ikv ida tion og Konkurs a f e t Rederi-Kon­ cern, der om fa ttede en Tonnage paa op imod 30 Skibe 1 D e t føltes som en Ka tastrofe , og i de følgende Septem ­ ber-Dage reagerede Børsstemningen kraftig. D e t var ikke lang t fra, a t man ta lte paa K nappe rne :Hvem vilde Loddet ramme næste Gang? Men Skæbnen vilde, a t med det F isker’ske Sammenbrud va r Bunden naae t. E fte r de mange E lendighedsaar brød en ny F rag tkon ­ ju n k tu r igennem, og de t ba r a tte r imod Tinderne. Naturligv is va r de t ikke blot Trampselskabernes D irektører, som havde deres daglige Gang paa Børsen. Ogsaa D e t forenede Dampskibs-Selskab va r repræsen­ te re t ved de t daglige Fremmøde, bl. a. a f Selskabets P rokurist, siden hen dets D irektør, den solide og tillids­ vækkende John Larsen, der desværre døde i ung Alder. Selskabets adm inistrerende D irek tør Jacob B rand t forblev derimod i de t Glasskab, han havde in d re tte t sig i Selskabets Kontorbygning med Udsigt over E k s­ peditionslokalerne, og sa tte vistnok aldrig sine Fødder i Børssalen und tagen ved de stormende Generalforsam­ linger, der forberedte hans Tilbagetræden fra Selskabet. H an va r en Selvherskernatur, der kørte baade Over­ ordnede og Underordnede i stramme Tøjler. En Børs­ kronikør, som lejlighedsvis søgte ham for a t blive orien­ te re t om Selskabets regnskabsmæssige Stilling, fik til 31

Svar, a t han jo kunde læse sig a lt fornødent til, naar Regnskabe t forelaa. „D e ropp e“, tilføjede han , ide t han pegede mod Lo fte t, „holder vi vore Bestyrelsesmøder. Dér vedtages Regnskab og U dby tte , og jeg drejer L aa ­ sen om i Døren, ind til Meddelelsen er naae t til Børsen. Før de tte er sket, slipper ingen u d i“ D e t var vel nok m ent som en Spøg, men de t k a rak te ri­ serede Manden. Hans Temperam ent og M etoder passede ikke he lt med dansk M en ta lite t, og Sam tiden væ rdsa tte derfor heller ikke hans Gerning efter Fortjeneste. T ie t­ gen havde ka ld t ham hjem fra Rusland — hvor han som ung M and havde faae t Ansættelse i de t Bornho ld t’ske F irm a og havde tje n t sig op til C h e f— for a t han skulde foretage en hø jst tiltræ ng t indre Reorganisation a f Sel­ skabe t, og e t saadan t Oprydningsarbejde virker le t til a t gøre sin M and mere fryg te t end elsket. Under F rag tkam pen med „Vereinigte Bugsir“ i Aarene 1903/1904 skete det, a t P riva tbankens D irek tør, Gehei- m ee ta tsraad Jul. Larsen, en Dag paa Børsen anmodede mig om a t tale med D irek tø r B rand t om e t Dementi, som jeg skulde søge op taget i hamburgske Blade, der havde b rag t nogle urigtige, for D e t Forenede D am p ­ skibs-Selskab generende Meddelelser. D a jeg efter Børs- tid naaede ned i Kvæsthusgade og anmodede om a t faa D irek tøren i Tale, blev der svaret mig, a t han ikke va r til Stede. Jeg kunde ganske v ist se ham bag Glasvæg­ gen, men — „D irek tøren tog ikke mere imod idag!“ D a jeg fo rtsa t insisterede paa a t blive meldt, gav den mangeaarige Kontorchef, der var graane t i Selska­ be ts T jeneste, til Slut op, ide t han med dirrende Stemme sagde: „Naa, saa skal jeg melde Dem, men — det bliver paa Deres eget Ansvar!1 D a jeg omsider fik Foretræde, viste D irek tø r B rand t sig fra sin aller elskværdigste Side. Han var a f Banken 32

bleve t forberedt paa m it Komme, men noget Dementi blev der ikke af: Hvad Banken mente i saa Henseende, va r ham ligegyldigt. For ham kunde Bladene skrive, hvad der lystede deml Forøvrig t stillede den danske Hande lsstand sig under Kampen med „Vereinigte Bugsir“ bag D e t Forenede Dampskibs-Selskab, der i denne Periode var ude for mangehaande Vanskeligheder, og R esu lta te t blev, a t de to P a rte r i December 1904 slu ttede F red og enedes om en modus vivendi for de følgende fem Aar. Ogsaa Svitzers Bjærgnings-Entreprise er jo et Slags Dampskibsselskab, og dets D irektør, den lille tæ tte K ap ta jn O tto Hecksher hørte da med til Børsens faste Stok, selv om hans Æ rinde i Børssalen, — hvor han meget ofte saas i Selskab med Bestyrelsens Formand, Carl H. Melchior — havde en noget anden K a rak te r end de øvrige Rederes. Selskabet ernærede sig jo hæder­ ligt a f de andre Rederiers hændelige Uheld, og Svitzer- Aktierne — der ganske v ist ikke var noterede — hørte til de guldrandede og stæ rk t efterspurgte Papirer. De større Rederier havde jo næsten alle deres T il­ hold i København. En Undtagelse var „V esterhave t“, der den Gang var hjemmehørende i Esbjerg, hvilket dog ikke hindrede, a t Selskabets Reder, — Konsul D. Lauritzen — en og anden Gang gav Gæsterolle i Børssalen. H an nød Ry som en ualmindelig dygtig M and i sit Fag, og med Misundelse saa de øvrige R e­ dere, hvorledes han selv i de værste Depressionsperioder kunde indsejle e t smukt U dby tte til sine Aktionærer. D e t skyldtes b land t ande t en gennemført Økonomi, og man paastod , a t der ikke om Bord paa hans Skibe var en Tovende, som han ikke havde Rede paa. Ganske na tu rlig t var Skibsmæglerne — ogsaa de, der ikke drev Rederivirksomhed, men alene holdt sig

33

til deres egentlige M etier — s tæ rk t rep ræ sen teret ved de t daglige Fremmøde. D e t kunde endda hænde, a t „gamle W iller“ — F. B. Willer — der va r Skibsmæg­ lernes Æ ldste, dukkede op b land t Skibsfartens Folk. H ans Bestalling gik he lt tilbage til 1859, og i mange Aar havde han væ ret Chef for F irm ae t Sch iott & Hoch- b rand t. Særlig Fo rtjeneste havde han ind lag t sig ved sit Arbejde indenfor Handels- og Kon to rist-Fo ren in ­ gen, i hvis D irek tion han havde ha ft Sæde i mere end e t ha lv t hundrede Aar. Hans Buste har da ogsaa i Fo r­ eningens Festsa l faae t en ærefuld Placering sammen med Tietgens, Bramsens ogFritsches. B land t de „kendte Ansigter“ va r ogsaa Skibsmægler Carl Grove, der lige­ ledes tilhørte den ældre Generation, og Olaf Wulff, der sammen med Johan B aastrup havde overtage t det gamle Skibsmægleriirma Petersen, Møller & Hoppe. Olaf Wulff var en Aarrække Mæglerkorporationens Formand , og de t fa ld t i hans Lod i denne Egenskab a t præsidere ved Korporationens Hund redaarsfest i 1908. I nær T ilkny tn ing til Skibsfarten stod jo Søforsik­ ringens Mænd, og i Børssalens fire H jørner va r der ind ­ r e tte t Kontorer for hve rt a f de fire gamle Søforsikrings­ selskaber: D e t kgl. octroierede, der — s tif te t i 1726 — va r e t a f Verdens ældste Søforsikringsselskaber, De pri­ va te Assurandeurer, Den kjøbenhavnske Søassurance- Forening og F jerde Søforsikringsselskab. Der blev i Børstiden s lu tte t Forsikringer baade for Skibe og L ad ­ ning, og Selskabernes D irek tører foretog fra deres Kon ­ torer S trejftog ud over Børssalen, hvor navnlig den høje Carl Will med de t morsomme buskede Skæg og det m un tre Blink i Øjet nød megen og fo rtjen t Popu larite t. H an var som 14—15 Aars Dreng blevet an sa t som Lær­ ling i De priva te Assurandeurer og var i Løbet a f godt en Snes Aar avanceret fra Stik-i-Rend-Dreng til D irektør. 34

I Sojahjørnet ind. m od R yge­ værelset tra f m an daglig K ornbørsens N estor, E tats- ra a d IVm. Th. M allin g (t.h .) Ogsaa E ta tsra a d H arald Fritsche (t. v.) havde sin P la d s i denne Soja.

jT

D ET STORE FLERTAL a£ Børsbesøgende h ø r t e dog ikke til de tidligere omtalte Kategorier, men repræsenterede Varehandelen, udgjorde altsaa de egent­ lige Groshandlere, der — spredt over Salen — gruppe­ rede sig efter Brancher eller paa anden Maade. Man vidste altid, saa nogenlunde, hvor man i Mylderet kunde træffe den, man søgte — ved denne eller hin Pille, i en bestemt Vinduesniche o. s. v. Selv om man ikke paa den københavnske Varebørs, saaledes som en Hamburg-Købmand en Gang sagde om Børsen i Hamburg, kunde købe og sælge alt, selv gamle Bukser, saa afsluttedes der dog Forretning i en lang Række højst forskelligartede Varer: Korn og Foder­ stoffer, Frø og Mel, Smør og Fedt, Petroleum, Sprit, Huder og Skind, Kolonial og Hørkram, Trælast, Fisk, islandske og færøske Produkter, Bygningsartikler, Farvevarer, Tobak, Papir, Garn og Traad, Bomuld og forskellige andre Artikler tilhørende Manufakturbran­ chen. Medens Forretningerne paa Fondsbørsen alle var Kontantforretninger, der afvikledes den følgende Dag, 35

afsluttedes Forretningerne paa Varebørsen for Største­ delens Vedkommende paa Levering i Løbet af kortere eller længere Tid. Indenfor Varebørsen var det navnlig de tvende talstærke Brancher — Kornbranchen og Kolonialbranchen — der dominerede. De holdt begge til i Baggrunden af Børssalen. Her kunde man daglig i Sofahjørnet ind imod Rygeværelset træffe Kornbør­ sens Nestor, den gamle E ta tsraad Wm. Th. Malling, om hvem der stod megen Respekt. I yngre Aar havde han været Deltager i det berømmelige danske Hamburger- Firma H. Pontoppidan & Co. og var blevet haardt ramt af Krisen i 1857. Senere havde han her i Køben­ havn oparbejdet en anselig Forretning i Kornbranchen og havde gennem sin personlige Indsats i den køben­ havnske Kornarbitrage bidraget til a t befæste dennes Prestige baade indadtil og udadtil. E ta tsraad Malling hørte til de Skikkelser, som i hin Periode satte Præg paa Børsen, og det samme gjaldt E ta tsraad Harald Fritsche, der ligeledes havde sin faste Plads i Sofaen ind til Rygeværelset. Indenfor Kolonial­ branchen hørte han til Forgrundsfigurerne. Fra en ringe Begyndelse havde han i denne Branche oparbejdet en meget betydelig Forretning, men forøvrigt spillede han ogsaa paa andre Strenge, idet han beskæftigede sig baade med Dampskibsekspedition og Assurance. Han var en Mand af levende Initiativ, frodig og impulsiv, virkede derfor ogsaa op i Aarene — trods de hvide Haar — med en ejendommelig Friskhed. Men een Gang havde han ladet sig friste længere ud, end han kunde bunde. Det var, da han havde ladet sig indrullere i den saakaldte Stores-Bevægelse og var optraadt som Med­ indbyder til „et cooperativt Selskab for a t etablere Husholdnings-Stores efter engelsk Mønster“. Der havde da rejst sig en Storm imod ham, og en Adresse under­

3 6

tegnet af 964 Medlemmer af Grosserer-Societetet havde tvunget ham ud af den hæderværdige Komité. Men alt dette laa jo allerede adskillige Aar tilbage i Tiden, og der var forlængst groet Græs over. Fritsche var i Besiddelse af megen Almensans og nærede en levende Interesse for den Stand, han tilhørte. Han havde været medvirkende til Oprettelsen af For­ eningen til unge Handelsmænds Uddannelse, og i Han­ dels- og Kontorist-Foreningen tog han Formandsposten i Arv efter Tietgen, hos hvem han havde haft en høj Stjærne. Han ledede Foreningen som en ret eksklusiv Købmands-Klub, hvor man ikke slap ind uden først at være vejet og prøvet, hvilket jeg selv fik Erfaring for: Som ung Redaktør af „Børsena havde jeg ved festlig Lejlighed været Foreningens Gæst, men da jeg umiddel­ bart efter blev improponeret som Medlem af to af For­ eningens Direktører, blev jeg efter alle Kunstens Regler ballotteret udi Man ønskede ikke til daglig a t se Presse indenfor Murene. Kolonial-Børsen talte paa dette Tidspunkt selve For­ manden for Grosserer-Societetets Komite, E ta tsraad Frantz Th. Adolph, blandt sine Medlemmer. Han havde afløst Tietgen som Formand, og alene af denne Grund var han til en Begyndelse hjemfalden til en smaalig og nærgaaende Kritik, som dog prellede af overfor hans ranke og ridderlige Personlighed og efterhaanden gan­ ske forstummede. Sin Formandsgerning varetog han med megen Takt og med naturlig Værdighed, og han kunde optræde baade myndigt og stærkt, naar det gjaldt Hævdelsen af Handelens Interesser eller Komi­ téens Prestige. Som Handelens Førstemand viste Adolph baade Initiativ og Handlekraft. Det var ham, der kort før Aarhundredskiftet fik Grosserer-Societetets Komite til

3 7