Forskønnelsen_1911

BYGGELOY BYGGEKUNST M. M. In der B eschränkung zeigt sich erst der M eister, U nd das Gesetz n u r kann u n s F reiheit geben. (G oethe.)

I Oktober-Heftet har Hr.Architekt E. Fischer skrevet en Artikel, betitlet: »Byggelov contra Byggekunst«, der vel røber dens Forfatters var­ me Interesse for vor H ovedstads Udseende, men som paa den anden Side syn es m ig at vise en saadan M angel paa Forstaaelse af en B yggelovs Maal og Midler, at Artiklen ikke bør staa uimodsagt. Hr. F ischers Artikel er, trods den i alm in delige Udtryk holdte Titel, intet andet end en Kritik af det Forslag til en n y B yggelov for København, som af K omm unalbestyrelsen i sin Tid er indsendt til Justitsm inisteriet, og som for øvrigt efter Fremkomsten af Artiklen er blevet forelagt Landstinget med nogle e n ­ kelte Ændringer, og det vil derfor sikkert ikke syn es underligt, at netop jeg — som den, der har udarbejdet det Udkast, hvorpaa nævnte Forslag hviler — har ment at burde im ødegaa Hr. F ischers Artikel. Man kunde m aaske først spørge: »Hvorfor er Hr. F ischers Kritik ikke fremkommen før?« Var det sket, vilde der have været L ejlighed til en m u lig frugtbringende D isku ssion om Forslaget, der jo ” saa havde foreligget for R igs­ dagen end mere vel oplyst end nu. I det H ele er det mærkeligt, saa lidt Interesse der syn es vist Forslaget af vore Architekter, for hvem en n y B yggelov dog maa have en ret stor Betydning. H erved skal jeg im idlertid ikke opholde m ig; m en om Formen for Hr. Fischers Kritik maa jeg sige et Par Ord, forinden jeg gaar ind paa Enkeltheder. Hr. Fischer omtaler næ sten ikke det nye B yggelovsforslags Forhold til den nu gæ ldende B yggelov, han peger ikke — eller kun rent und tagelsesvis — paa Punkter, hvor hint har Fortrin for denne, eller hvor denne er bedre end hint; han tager det n ye Forslag op til ganske isoleret D om fæ ldelse. En saadan Form for Kritik kan vel under v isse Forhold være fuldt berettiget, og personlig er jeg ingen Ynder af den saa hypp ige Form for B edøm ­ m else, hvor der klappes med den ene Haand for at slaas saa m eget kraftigere med den an den; men i det foreliggende T ilfæ lde er M etoden ganske forkastelig, fordi der i U d vik lin gen af en Bys B yggelovgivn in g maa bevares en vis Kontinuitet, saaled es at en n y B yggelov nødvendigvis maa ses i Samm enhæng med den bestaaende. D enne Opfattelses Rigtighed behøver jeg næppe detailleret at paavise, og naar jeg overhovedet har fremdraget en formel Fejl i Hr. F ischers Kritik, er det kun, fordi Hr. Fischer ved at begaa denne Fejl ret tyd elig viser, at han m angler Blikket for nævnte Kontinuitets N ødvend ighed, og dette er sand elig mere end en formel Fejl. Hr. Fischer begynder sin Artikel med at skrive — endda med spærret Skrift — hvad vel skal være K vintessensen af hans Kritik: »Grundfejlen i Loven [d. e. det nye Lovforslag] er efter m in M ening den, at den kom ­

mer til at bestemme, hvorledes Byen vil blive bygget. — Det skal den ikke. D en skal derim od fastsætte, hvorledes den ikke maa b y g ­ ges. D en skal bestemm e Grænserne for B yggefriheden paa en Maade, der giver en vis B e­ væ gelsesfrihed, saa det bliver m uligt at forme Gaderne eller B ygningerne efter deres in d iv i­ duelle Fordringer«. Der er lidt rigtigt og m eget fejlt i denne Udtalelse. Opgaven for en B yggelov kan ganske simpelt siges at være den at bestemm e Grænserne for B yggefri­ heden, og hverken andet eller mere; den B e­ væ gelsesfrihed, Loven giver, maa lig g e ind en for d isse Grænser. Er det dog ikke f. Eks. klart, at en B yggelov ikke kan tillade u b egrænset høje H use, ikke ubegrænset sm alle Gader? M en vil Du bygge H u se med m in dre H øjde end den største, Loven tillader, vil Du bygge Gader, der har større Bredde end den, Loven sætter som M in im um , saa vær saa god; Du har D in Frihed. Og denne Fri­ hed er stor nok for Mesteren. Fiolstræde er en saa sm al Gade, at en B yggelov ikke bør tillade høje H u se langs dens Sider; Loven maa her tage haardt. Har H erholdt dog ikke bygget en dejlig Façade (U niversitetsbiblio­ tekets) mod denne Gade? Men ganske vist; de Herrer Kunstnere, som bygger H u sen e i Thorsgade, de vilde vel nok have skreget paa M angel paa Byggefrihed, naar de havde faaet H erholdts Opgave her. Det er jo endda saaledes, at det n ye B yggelovsforslag stærkt v a rierer Byggefrihedens Grænser; det deler B y­ en i 3 Zoner med forskellig Byggefrihed, og det tillader Fastsæ ttelsen af m eget forskellig B ebyggelse (Fabriksbebyggelse, V illa-B ebyggelse, B ebyggelse med højst 3 B eboelseslag, B ebyggelse med Forhaver, o. s. v.) rundt om i h ele Byen. Alt dette er ikke Hr. Fischer nok; Loven skal tillade at »forme B ygningerne efter deres ind ivid u elle Fordringer«. Kan der forbindes nogen anden M ening med denne Fordring, end at hver enkelt B ygn ing skal have sin B yggelov? I den citerede Passus udtaler Hr. Fischer ogsaa, at Lovforslaget »kommer til at bestem me, hvorledes Byen vil blive bygget«, og efter moderne tysk Mønster illustreres dette ved et »Eksempel«: Stationsbyen fra A arhus-Udstil- lingen, og et »Mod-Eksempel«: Aalborggade i København. Der er — desværre — noget rigtigt i, hvad Hr. Fischer saaled es siger; det gæ lder blot ikke særlig det nu foreliggende Lovforslag. Enhver B yggelov vil n em lig let foraarsage en skab elonmæ ssig B ebyggelse ved en bestem t Gade; m en Loven er her ikke »causa causans«, Forholdet skyldes ganske simpelt Grundejerne, der — ret u n d sk yld eligt — gaar Lovens Grænser saa nær som muligt. H u sen e i Aalborggade er i Følge Hr. Fischers fotografiske G engivelse alle lige høje, hvilket ser hæ sligt ud; hvor høje de er, har jeg ikke maalt, og dog kan jeg angive det

106