Forskønnelsen_1911

med 1 cm ’s N øjagtighed: de er saa høje, som B yggeloven overhovedet tillader. Men er det B yggeloven s Skyld, og havde der ikke været en A n ledn ing for Hr. Fischer til bl. a. at frem­ hæve, at netop ved det n ye B yggelovsforslag er M aksim alhøjden af H u sen e gjort afhængig af, om der findes Beboelse i deres Tag-Etage eller ikke, en B estemm else, der vistnok i n o ­ g e n Grad kan ventes at v ille forhindre den Art kedelige Silhouetter, vore Gader nu viser, fordi det dog maaske i nogle T ilfæ lde kan b live lige saa økonom isk at bygge lidt lavere m ed Beboelse i Tag-Etagen, som lidt højere uden saadan Beboelse. Hr. Fischer skriver videre: »Naar N ogen nu vil byg ge en offentlig eller privat B ygn in g med andre Former end den normale H ustype efter Loven, saa støder han enten m od Bygherrens økonom iske Interesser, eller han maa søge D ispen sation er fra Loven, som oftest i Strid med M edborgernes hygiejnisk e Interesser«. M en »den normale H ustype efter Loven« skabes som sagt netop kun af B ygherrens økonom iske Interesser, og »Medbor­ gernes hyg iein isk e Interesser«, dem maa da B yggeloven have Lov til — ja, være forpligtet til — at varetage, og hvor er saa B yggeloven s Fejl? Det, Hr. Fischer vil m ed sin hele Artikel — det fremgaar egentlig allerede af dens Titel — er vel nok en P aavisning af, at det n ye Lovforslag ikke tillader en saa fri »kunstnerisk« Udform ning af B yens Bygninger, som han kunde ønske. Om en B yggelovs Forhold til det rent kunstneriske bør man im idlertid altid tale lidt sagte. Hr. Fischer er sikkert med m ig en ig i, at en B yggelov i og for sig ikke kan frembringe en kunstnerisk smuk B ebyggelse, den kan kun til en vis Grad tillade e ller forhindre d en , n em lig ved de Grænser, den af andre H en sy n — h ygiein isk e, brandtekniske, Fæ rd selsh en syn o. s. v. — er nødt til normalt at fastslaa. Vil man af kunstneriske H en sy n ud over d isse Grænser — og i v isse T ilfæ lde kan Ønsket herom selvfølgelig være berettiget — aabner de fleste B yggelove, saa- ledes ogsaa det n ye Forslag, M ulighed der­ for; men da naturligvis saaledes, at A fgørelsen ikke træffes ved selve B yggeloven — dette vild e jo være ugørligt — m en efter personligt Skøn af Lovens M yndigheder. Og her er vi ved et farligt Punkt. Hr. Fischer taler i For­ bind else med sin sidst citerede Sæ tning om »de fortræffelige Aahuse«, P iesner har bygget paa Aaboulevarden, og er højst glad ved dem; m en kunde denne B ygn ing ikke lige saa vel være udført efter det n ye Lovforslag som efter den nu gæ ldende Lov? Hr. Fischer nævner kun som en Fejl, »at B ygn ingen [Aahusene] klemm es inde m ellem Lovens Grænser, som en Rotte i en Fælde«. H vad hermed m enes, er m ig ganske vist uforstaaeligt; m en jeg skal overhovedet lade denne B ygn ing uom talt; det er jo ikke A lle, der er lige begejstrede for de »Piesner«ske Perpendikulærer. Lad m ig der­ im od næ vne en anden B ygn in g , om hvis kunstneriske Fortrin der turde herske mindre T v iv l, n em lig Københavns Raadhus. Tror Hr. Fischer, at dettes Opførelse var bleven tilladt, hvis F. M eldahl, der dog ikke var en ub etyd elig Kunstner, havde været Stadsbygmester, da det skulde byg ges? Og et andet

Eksempel. Hr. Fischer er som Kunstner ret arrig — jeg, som Lægmand, ogsaa — over de Karnapper, der som »Patrontasker« er klistrede paa saa m ange H use, om ikke i Aalborg- gade, saa i andre lign end e københavnske Gader. Men ved Hr. Fischer ikke, at disse Kar­ napper k u n kan være anbragte, fordi B ygningsvæ senets architekt-uddannede Leder har skønnet, at »kunstneriske H en sy n talte derfor« (se nugæ ld end e B ygn in g slov s § 9). Hr. Fischer tror, at det er en Byggelov, der b e­ stemmer en Bys Udseende, og saa er dog Forholdet det, at Spørgsmaalet, om en By skal være smuk eller ikke, i første L inie afhænger af Architekterne, der bygger dens H u se (for saa vidt de ikke bindes af Grundejerne), i anden L inie af de Personer, der har Hæ vdelsen af B yggeloven s B estemm elser i deres Haand, og kun i ganske forsvindende Grad af selve B yggeloven s Bestemmelser. Skulde Forholdet m ellem de tre Faktorer udtrykkes i Tal, blev det maaske omtrent som 90 :9 :1 . At jeg her kun taler om den Side af en Bys Skønhed, der er betinget ved dens Bygninger, er en Selvfølge. Naar Hr. Fischer i sin Artikel betegner det som en M angel ved det n ye Lovforslag, at det ikke indeholder Bestemm elser om Ekspropriation af Steder med historiske eller Skøn­ hedsværdier, ser han atter fejlt paa en B yggelovs Opgave. Der kan m eget godt træffes Lov­ bestemm elser om Bevaring af Steder af h istorisk Betydning og f. Eks. imod — saadant n o get maa helst siges paa ty s k— »die Verunstaltung landschaftlich hervorragender G egen­ den«; m en sligt hører hjemm e i særlige Love, ikke i en Byggelov, og der gives da, saa vidt jeg ved, heller ikke en eneste Byggelov, hvori saadanne B estemm elser findes. Ved Omtalen af Byggelovforslagets Bestem ­ melser om Gade-Bredder udtaler Hr. Fischer, at han ikke forstaar, »hvorfor en Gade kan være smallere, naar der er fastsat Forhaver i hele Gadens Længde, end naar der ingen Forhaver skal være«. Er det virkelig svært at forstaa, at Grunden er den, at M ellemrummet m ellem to m odstaaende Rækker B ygn in g er— naturligvis ved Siden af at tjene Færdselen — skal danne et Lys- og Luft-Bæ lte, og at denne Opgave lige saa vel løses, naar en Del af dette M ellemrum er Forhaver, som naar det blot er Gade. Hr. Fischers Forbavselse over, at der i Villa-Kvarterer foreslaas en større Normal- Bredde af Gader, end i Kvarterer med særlig lav, sluttet B ebyggelse, forstaar jeg noget bedre. Men Sagen er den, at et Villa-Kvarter i en By ikke skal være til Glæde alene for de forhold svis velstillede Folk, som kan bo i en Villa; det skal være til Glæde ogsaa for de Folk, der færdes i Kvarterets Gader, ja, for h ele Byens Befolkning, og de M ennesker, som kan bo i en Villa, maa forudsættes at have Betingelser for at bære de Byrder, der hænger samm en med Anlæget af ikke alt for sm alle Gader i deres Kvarter. Kvarterer med særlig lav Bebyg gelse er derimod i A lm ind elighed bestem te for m indre Bem idlede, og her gæ lder det af Sparsomm elighedshensyn om at knibe Gade- Bredden saa langt ned som mulig. Hr. Fischer er heller ikke tilfreds med, at den absolut m indste Gade-Bredde, Lovforslaget tillader, 107