Forskønnelsen_1911

se, der maa betegnes som i alt Fald angribe­ lig). Selv om M eningen med det, Hr. Fischer videre skriver om Bygningshøjder, heller ikke er m ig ganske klar, tror jeg dog, at hans Tanke er den, at man bør have Lov til at «aftrappe« f. Eks. en V illas H øjde mod N ab o­ skel, saaled es at V illaen omtrent nede ved Jorden kunde komm e lige hen til Skellet. Af H en sy n til B elysningsforhold og vedkomm en­ de Grundejers Interesser vilde der ganske vist ikke være noget at indvende mod en saadan Aftrapning; m en Forholdet er her ligesom ved et andet Spørgsmaal, jeg tidligere har berørt, at Bestemm elser om E jendomm es B ebyggelse maa affattes ogsaa under H en syn til de Per­ soner, der færdes paa Gaderne udenfor E jen­ domm ene. H vis M ellem rumm ene m ellem V illaerne langs en Vej blev benyttede til B yg­ n in g af Klosetrum i Stue og paa 1ste Sal, Forstuer i S tu e-E ta gen s Højde o. s. v. — og Bestræbelser i den Retning for at om gaa Villa- Servitutter har jeg seet — vild e Folk paa Gaden m iste de »Kig« ind m ellem Villaer, der kan være saa smukke. »D im ensionerne for Lysgaarde er ogsaa [ved Lovforslaget] bestem te paa u h eld ig Maa- de ved faste M inim alm aal, der er de samme, enten H u set er 3 m eller 20 m højt«, skriver Hr. Fischer, og han har heri for saa vidt Ret, som man virkelig burde have Lov til at an ­ vend e m indre Lysgaarde i lave B ygninger end i høje. Men Forholdet er her det ganske simple, at Lovforslagets M inim alm aal er saa smaa, at m indre Lysgaarde end de derved bestem te efter m in M ening end ikke bør til­ lades i lave Bygninger; m edens man paa den anden Side af H en sy n til Grundejernes Interesser ikke har ment at turde forlange' større Lysgaarde selv i højere B ygninger eller paa Steder, hvor man i øvrigt forlanger en mere aaben B ebyggelse. Her skal jeg slutte. At det n ye Lovforslag skulde være fuldkomment, eller blot være det fuldkom ne nær, er der vist Ingen, der falder paa at tro; jeg gør det i alt Fald ikke, og

m ange af dets G rænsebestemm elser kunde vistnok trænge til Kritik. Hr. Fischer har im id lertid ved sin Artikel ikke — eller næ sten ikke — forsøgt en saadan Kritik, som han dog sikkert paa m ange Punkter ejede Betingelser for at kunne udøve; han har villet angribe Lovforslagets Aand og B ygn ing i A lm ind elighed; men her kan jeg ikke se, at hans A ngreb har ramt. Idet jeg erkender, at adskillige af Lovfor­ slagets »Tal« kunde trænge til Kritik, vil jeg dog sam tidig bemærke, at der er m ange af disse Tal, om hvilke man sikkert kan strides til Domm edag uden at naa et afgørende Resultat. Indrømmer man — og jeg tror, de F le­ ste vil indrømm e det — at det her om hand lede Lovforslag betegner et væ sentligt Fremskridt fra den nu gæ ldende B ygn ingslov, v ilde det vist være hensigtsmæ ssigt, om den Kritik af Forslaget, som nu — desværre først nu — syn es at sku lle komme frem, indskrænkede sig til at have Opmærksomheden h en ­ vendt paa Forslagets m ulige »Bommerter«. Der var engang en Mand, der ikke følte sig rask, og som i den A n ledn ing af sin H u s­ læge fik Paalæg om hver Aften at tage et varmt Bad paa 36 °. Manden var en æ ngstelig Natur, han følte sig ikke sikker paa sin H u slæ g es D ygtigh ed og henvendte sig derfor til en ung Mode-Læge, der, rystende b ekymret paa Hovedet, oplyste ham om, at en Temperatur af Badet paa over 34 0 vilde være ganske ødelæ ggende for ham. Manden blev nu end mere urolig og rejste til Udlandet for at konsulere en anerkendt Læge-Storhed, som saa sagde ham , at en Temperatur af Badet paa 35 0 san d syn ligv is vilde være mest passende, men at det i øvrigt var ret ligegyldigt, om Temperaturen var 34, 35 eller 36 °. H er­ efter rejste Patienten end elig rolig hjem — d. v. s. han rejste kun hjemad; thi paa Vejen døde han, fordi han i sin Usikkerhed s l e t i n t e t varmt Bad havde taget. Lad det nu ikke gaa det nye B yggelovs­ forslag paa den Maade! FR. V. MEYER.

A f p r a k tis k e Grunde har v i ø n sk e t allerede i dette H æ fte a t kunne bringe A rc h ite k t EG IL F IS C H E R S B em æ rk n in g er til o v en sta a en d e A rtik el. V i h ar derfor fo rela g t ham A r ­ tik le n s Indhold o g h ar m o d ta g e t følgen de S v a r fra ham .

af 1889 var, da de tekniske Foreninger i 1898 paabegyndte deres A rbejde.------- Jeg finder det ikke saa mærkeligt, at Hr. Meyer har m isforstaaet nogle af m ine Betragtninger over hans Forslag, thi en saa kortfattet Artikel, som den, der her var Plads til, maa nødvendigvis forudsætte en Del personlig Erfaring hos Læseren med H en syn til Projektering af Bygninger og Byplaner, saa Vedkommende selv i nogen Grad har følt, hvor Skoen trykker; men jeg skal dog forsø­ ge yderligere at forklare enkelte af de H ov ed punkter, som Hr. Meyer angriber. Det er en underlig M isforstaaelse af M eningen med Villakvarterer, at de særlig skulde være en Slags offentlige Parker beregnede

Hr. A fdelingsingeniør Meyer melder sig i ovenstaaende Artikel som den, der har udarbejdet Udkastet til Komm unalbestyrelsens B yg­ gelovsforslag af 1909. Der forelaa im idlertid forud for dette Forslag et lignende, der blev udarbejdet af Repræsentanter for de tekniske Foreninger i A arene 1898— 1902. En Samm en lign ing med det­ te Forslag falder ikke gunstig ud, idet dets positive Indh old er blevet forringet under Hr. M eyers H aand, og Formen er blevet mere vidtløftig og indviklet, saa man ikke rigtig ser Fordelen ved denne B ehandling; værre er det im idlertid, at Forslagets V edtagelse er for­ sinket saa meget, at dette allerede nu er ligesaa forældet, som den nugæ ldend e Lov

109